EU-kommissionen præsenterede for nyligt sit udspil til et nyt flerårigt EU-budget, der skal gælde i perioden 2021-2027. Kommissionen vil hæve medlemslandenes betaling fra den nuværende en procent af landenes BNP til 1,11 procent.

EU’s ambitioner vil undergrave medlemslandenes suverænitet og kompetencer yderligere. 

Stigningen skyldes at Storbritannien i 2019 forlader EU. Dermed forsvinder cirka 67 milliarder kroner fra EU’s budget, da Storbritannien er nettobidragyder. I stedet for at indstille sig på en ny virkelighed og sætte tæring efter næring vil EU-kommissionen fortsætte ufortrødent. Regningen? Den sendes til EU-borgerne.  

Danmark afviser øget bridrag til EU

Danmarks regering har allerede afvist en stigning i medlemsbidraget. Både statsminister Lars Løkke Rasmussen, Kristian Jensen og Anders Samuelsen har klart meddelt, at regeringen modsætter sig øgede udgifter til EU.

Det samme ser man i andre mindre EU-lande som Holland, Østrig og Sverige, der også har trukket i nu-er-det-nok-bremsen. Det store spørgsmål er dog, om det kan standse EU-kommissionens budgettog?

De nævnte lande er ligesom Danmark nettobidragydere og har derfor åbenlys interesse i at holde udgifterne nede.

Danmark betaler cirka 18-20 milliarder kroner om året, og det vil for Danmarks vedkommende medføre en stigning på cirka to milliarder kroner. Det svarer i øvrigt til at ansætte langt over 5000 SOSU-assistenter om året. Spørg Danmarks ældre, hvad de helst vil have: Mere EU eller bedre ældrepleje? Men hverken de ældre eller andre borgere i EU bliver hørt om deres ønsker til budgettet.

Danmark får cirka halvdelen af sin udgift retur fra EU i form af tilskud, hovedsageligt til landbruget. Imidlertid har EU-kommissionen lagt op til store omlægninger af landbrugsstøtten, og det kan komme til at ramme danske landmænd hårdt.

Danmark, Sverige og de andre budgetkritiske lande står desværre temmeligt alene i EU med deres modstand mod at sende flere skattekroner til EU-systemet.

Den centrale magtakse, Tyskland og Frankrig, er positive over for, at de tilbageværende EU-lande skal sende flere penge til Bruxelles. Ikke så underligt da de to lande også er bannerførere for mere EU og flere prestigeprojekter, herunder styrker militært samarbejde i EU-regi.

Frankrig vil øge EU's magt

Frankrigs præsident Macron ønsker at koncentrere endnu mere magt – og dermed også flere økonomiske midler – i EU. Desuden ønsker EU-begejstrede kræfter i EU-parlamentet at øge EU-medlemsbidraget endnu mere end Kommissionens forslag.

Disse EU-fanatikere har vist i øvrigt glemt at informere deres vælgere om, at endnu flere penge til EU vil medføre enten højere skatter  borgerne eller offentlige nedskæringer på nationalt niveau og dermed forringelser i velfærd, uddannelse og sundhed. For man kan jo kun bruge pengene én gang. Og det vil også gælde Danmark, hvis Kommissionen får held til at gennemføre sin plan.

Det er selvfølgelig også et grundlæggende problem, at EU-systemet i bund og grund er udemokratisk og støtter en række økonomiske interesser, som ofte er i direkte modstrid med både borgernes og miljøets ve og vel.

Med sit nye budgetudspil, står det helt klart, at EU endnu en gang forsøger at tilrane sig magt over en række nye områder. Kommissionen ønsker blandt andet, at EU skal kunne inddrive sine egne skatter og afgifter samt øge bevillingerne til Frontex og til EU's militære samarbejde, hvilket omfatter direkte støtte til EU’s militærindustrien.

EU’s ambitioner vil undergrave medlemslandenes suverænitet og kompetencer yderligere. Jo længere beslutninger og pengene fjernes fra borgerne, jo mindre indflydelse har de. Netop derfor skal skattepenge ikke tilfalde et EU-system, der ikke står til regnskab over for vælgerne.

Jeg vil gerne opfordre alle danske politikere til at stå fast og gøre fælles front med de øvrige budgetkritiske lande. Vi må stoppe EU’s ambitioner om mere magt og øgede beføjelser. EU-kommissionens planer må simpelthen stoppes!

Desværre tyder meget på - som man ofte ser det i EU - at de store lande vil få det sidste ord. Så bliv ikke overrasket, hvis du skal til at betale mere til EU i fremtiden via skatten - eller hvis EU inden længe indfører sine egne skatter og afgifter.