I denne uge sker der mindst tre vigtige ting. Okay, måske sker der en hel del flere lidt afhængig af hvem, der ser på det, men indenfor EU-systemet sker der to, og så slutter vi også ugen af med en begivenhed i Danmark.

En ny kommission

Alt tyder på, at det lykkedes for de store grupper at få klappet en aftale af om den nye EU-kommission, således at den kan godkendes af parlamentet i Strasbourg i dag.

EU er ved at være færdig med at fordele poster, og det betyder at de snart er klar til at sætte fuld fart på integrationstoget igen, men heldigvis står vi på EU-modstandersiden også klar med flere mennesker og endnu mere energi. 

Den nye kommission kommer til at være præget af en ”business as usual”-tilgang. I de mange ugers kommissærhøringer, som vi i parlamentet har afholdt, var der således ikke én eneste, der faktisk ville bryde med den nuværende økonomiske nedskæringslinje. Flere af de nye kommissærer kan godt se problemerne med, at rigtig mange er fattige, men nogen reel forandring skal vi ikke forvente.

Det er naturligvis ikke overraskende, men ærgerligt alligevel.

Under høringen med den nye danske kommissær, Margrethe Vestager, blev det i øvrigt tydeligt, at de nye EU-kommissærer skal varetage EU’s interesser og ikke medlemslandets. Det viste sig, da jeg spurgte til, om hun vil forsvare det danske RUT-register og fik et meget klart svar, der i bedste fald kan fortolkes som et nej.

Klimaet på dagsordnen

I slutningen af ugen genoptager Rådet en diskussion om EU’s nye klimamålsætninger. Der er desværre ikke noget, der tyder på, at man vil komme frem til nogle specielt progressive målsætninger. En koalition af de mest progressive lande er blevet enige om et mål på 40 procent CO2-reduktion i 2030, det er en målsætning, som det er langt fra sikkert, at de kan få igennem hele Rådet. Men desværre er det stadig ikke nok – NGO’er, klimaeksperter med flere anslår, at vi i 2050 skal have reduceret med op til 85-90 procent, og der vil et delmål på 40 procent i 2030 ikke være nok. I stedet burde vi tale om mindst 60 procent i 2030.

Det bliver altså ikke et EU, der virkelig tager førertrøjen på og viser vejen frem af. Desværre. Og det betyder naturligvis, at vi andre må tage ekstra fat og presse på alle de steder, vi kan.

Landsmøde

I Folkebevægelsen mod EU holder vi landsmøde i den kommende weekend. Det vil næppe ryste hele EU, men til gengæld er det vigtigt for vores hjemlige debat og den hjemlige EU-modstand.

Landsmødet byder naturligvis på grundige debatter om parlamentsvalget, men der vil nok også blive vendt et kritisk blik ind af til i forhold til den tabte patentdomstols-afstemning.

Men først og fremmest er dette års landsmøde en markering af, at det går den rigtige vej for EU-modstanden. Således har vi langt flere tilmeldte, end vi har haft i mange år, og vi gik styrket ud af valget.

EU er ved at være færdig med at fordele poster, og det betyder at de snart er klar til at sætte fuld fart på integrationstoget igen, men heldigvis står vi på EU-modstandersiden også klar med flere mennesker og endnu mere energi.