05 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kommunalvalget er vigtigt

Blogs

Søren Grøn
Faglig sekretær i 3F Høje-Taastrup fra 2012-2015
2015 - Afdelingsformand 3F Høje – Taastrup 2012 - Valgt som faglig sekretær indenfor industri- og transportområdet hos 3F Høje–Taastrup. Politisk næstformand i 3F Ungdom. Uddannet butiksassistent i 2007 hos Føtex i Viborg.
Blogindlæg af Søren Grøn
man. 04. aug - 2014
man. 28. apr - 2014
tir. 08. okt - 2013
tir. 25. jun - 2013

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 08. oktober, 2013, 17:10:04

Kommunalvalget er vigtigt

Vi skal turde stille krav til politikerne til valget i november. For eksempel om at indføre sociale klausuler i offentligt udbud. På den måde fremtidssikrer vi vores velfærdssamfund.

Er kommunal- og regionsrådsvalgene vigtige? Der skal lyde et rungende ja.

Det er vigtigt, at vi alle tager stilling til, hvilken vej vores samfund skal bevæge sig i.

Undersøg om nogen af jeres kandidater ønsker at indføre sociale klausuler i offentligt udbud. Det er her I kan være med til at sikre, blandt andet at de, som går arbejdsløse, kan komme i beskæftigelse. 

Et klart og ambitiøst mål fra min side er, at hver gang det offentlige skal have ting i udbud, bliver der tænkt sociale klausuler ind i udbuddet. På finansloven 2013 afsatte man eksempelvis 5,2 mia. til etableringen af nye supersygehuse. Det er rigtigt godt for beskæftigelsen og væksten.

Skal vi sikre vores velfærdssamfund, er det altafgørende, at vi har ordentlige løn og arbejdsvilkår i Danmark.

I den forbindelse mener jeg, vi skal stille krav til vores politikere. Vi skal stille krav om, at arbejdet udføres under ordnede forhold. Arbejdsmiljøet skal være i orden. Vi skal stille krav om, at der sikres en 37 timers arbejdsuge og at overenskomsterne mellem LO og DA bliver overholdt.

Det skal sikres, at der er klausuler om lærlinge indarbejdet. Sådan kan vi være med til at sikre ordnede forhold for vores kollegaer, og samtidig være med til at tage et ansvar, når vi bruger fælleskabets midler.

Nu ved jeg godt, der vil sidde nogle arbejdsgivere og sige, ja men så kan vi jo ikke byde ind, og det vil blive alt for dyrt. Men med brug af sociale klausuler, er det sådan, at alle, der byder ind på et projekt, ved, hvad de har at rette sig efter.

En ting er at det er vedtaget i byrådet eller regionsrådet, at der skal indføres sociale klausuler, men hvem sørger for, at de bliver overholdt?

Her er mit klare bud til politikerne. Få nu indført en kontrolenhed i jeres kommune eller region, som har ansvar for at tilsikre, at de vedtagne klausuler bliver overholdt. Det flytter ingenting, hvis det bare står på et papir, men ikke bliver overholdt.

Jeg er sikker på, at hvis vi får indført flere sociale klausuler, vil en af de store gevinster være, at flere får mulighed for at komme i beskæftigelse, og der vil være mulighed for, at flere kan få en praktikplads og dermed gennemføre sin erhvervsuddannelse.

Det kan godt være, at projekterne vil blive lidt dyrere, men jeg er sikker på, at det vil komme ind i øget skatteindtægter, når de 12.000 elever, der i dag ikke kan få en praktikplads, kan gøre uddannelsen færdig.

Det vil lønne sig på længere sigt. Man ved, at der bliver mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at vi tager ansvar og kommer i gang nu.

Det kan godt være, der sidder nogen og tænker, at jeg forenkler tingene. Men jeg mener, at vi skal turde stille krav til de politikere, vi vælger. Så er jeg også sikker på, at det vil lykkes. Men det er en fælles opgave. Skal vi sikre vores velfærdssamfund, er det altafgørende, at vi har ordentlige løn og arbejdsvilkår i Danmark.

Så husk at tage stilling til kommunal- og regionsrådsvalget til november i år.