05 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mig, skal jeg tage ansvar?

Blogs

Søren Grøn
Faglig sekretær i 3F Høje-Taastrup fra 2012-2015
2015 - Afdelingsformand 3F Høje – Taastrup 2012 - Valgt som faglig sekretær indenfor industri- og transportområdet hos 3F Høje–Taastrup. Politisk næstformand i 3F Ungdom. Uddannet butiksassistent i 2007 hos Føtex i Viborg.
Blogindlæg af Søren Grøn
man. 04. aug - 2014
man. 28. apr - 2014
tir. 08. okt - 2013
tir. 25. jun - 2013

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 28. april, 2014, 18:15:03

Mig, skal jeg tage ansvar?

Jeg bliver rystet, når folk stiller sig frem og siger, at sort arbejde er i orden. De glemmer vist, at velfærdsamfundet er baseret på skatteindtægter.

Vi hører meget i medierne om sort arbejde, social dumpning, kædeansvar, ansvar for ordentlige løn- og arbejdsvilkår osv. 

Jeg anerkender, der er mange ting, som vi godt kunne tænke os var anderledes ud fra et fagligt synspunkt. Samtidig kan politikerne også gøre mere ved nogle af udfordringerne.

Konklusionen er, at ordnede forhold betaler sig i længden.

Men der er et sted, hvor vi alle kan være med til at gøre en markant forskel på disse udfordringer.  Det er hos os selv. Vi skal turde stille krav til vores omgivelser og samtidig selv handle derefter.

Eksempelvis hvis du skal flytte. Har du så sikret dig, at det flyttefirma, du hyret til opgaven, har en overenskomst? Eller hvis du lejer en flyttebil m.v. Hvis du er med til at sikre fornuftige løn og arbejdsforhold, er du en god kammerat. Samtidig sikrer du, at firmaet ikke er med til at skabe en ulige konkurrence. 

Det virker

At det virker, er restaurationsområdet et konkret eksempel på. Her har man for nogle år siden lavet en hjemmeside om overenskomstforhold - okforhold.dk. Her kan man se alle de steder, som har overenskomst med 3F, inden man skal ud og spise.

Flere af de arbejdsgivere, som tegner overenskomst, siger, at de kan spore en fremgang i salget. Konklusionen er, at ordnede forhold, og at man tænker over det, betaler sig i længden.

Jeg mener derfor, at det handler om at turde stille krav til vores ledere, chefer og arbejdsgivere. Når der skal udføres arbejde for en virksomhed, så skal det være på overenskomstmæssige vilkår.

Det kunne for eksempel være, når der skal gøres rent på arbejdspladsen, når der skal transporteres gods eller leveres varer med en lastbil. Vi skal stille krav om, at der er overenskomst. 

På den måde kan vi alle være med til at sikre, at dem som firmaerne hyrer ind, også har ordentlige arbejds- og lønvilkår. Samtidig bidrager firmaerne til velfærdssamfundet ved at sikre, at der ikke finder social dumping sted.

Sort arbejde - mangel på moral

Jeg må sige, at hver gang der ruller en af DR’s programserier om sort arbejde over skærmen, så bliver jeg forarget over folks moral, eller mangel på samme. 

At folk vil stå frem og sige, at de mener, sort arbejde er helt i orden. Det ryster mig. Hele vores samfund er bygget op på, at vi bidrager til fællesskabet igennem vores skat. Hvis vi ikke betaler skat, hvordan skal vores velfærdssamfund så bestå i fremtiden? 

Når en person laver sort arbejde, og hvis personen kommer til skade i den forbindelse, hvem skal så betale for sygehusbesøg og andre sundhedsomkostninger, der er forbundet med en personskade? Det skal vi, der betaler skat.

Med mit indlæg her håber jeg, at vi sammen kan gøre en forskel for vores faglige kammerater og kolleger. Vi skal gå forrest og stille krav til hinanden som medmennesker og som kollega og til vores ledere, chefer og arbejdsgiver.