27 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Aktivisme globalt: folket imod kapitalismens strukturer

Blogs

Signe Thydal
Forkvinde i Afrika Kontakt
Interesse for organiseringen bag en effektiv systemkritik. Har i mange år beskæftiget sig med social og politisk mobilisering.

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 24. august, 2017, 08:28:53

Aktivisme globalt: folket imod kapitalismens strukturer

Transnationale selskaber krænker arbejderrettigheder og presser bønder til at droppe deres traditionelle såsæd og dyrkningsmetoder for at fremme deres egne profitinteresser i det sydlige Afrika. En folkedomstol sætter spot på sagen.

Under dække af store udviklingsprojekter krænker transnationale selskaber i det sydlige Afrika alt fra arbejderrettigheder til jordbrugsforhold og selveste demokratiet. Som modsvar på denne udvikling blev der i august afholdt en folkeretslig civildomstol i Sydafrika, hvor vi fra Afrika Kontakt deltog side om side med forskellige afrikanske folkelige bevægelser.

Det er ikke længere bøndernes munde, der skal mættes, men eksterne producenters beregnende lommer.

Her kritiseres den udvikling, som regeringsoverhovederne medvirker til i kraft af en generel velvilje over for transnationale selskabers investeringer og projekter i landene, som sker uden befolkningernes samtykke og vinding.

Overskriften for sagerne er ”the Architecture of Impunity”; det vil sige den ansvars- og straffrihed, som mange virksomheder opnår, når de investerer i såkaldte udviklingsprojekter. Men som en af deltagerne fra Rural Womens Assembly påpegede om et projekt i Malawi, ”De pengestrømme, der er tiltænkt at hjælpe småbønder, er et fupnummer. Bønderne skaber profit til virksomhederne, ikke omvendt.”

De sager, der blev fremført for folkedomstolens brede dommerkomité bestående af både lokale og globalt anerkendte akademikere og aktivister, faldt under temaerne jord, landbrug og fødevarer. Deltagerne er primært politiske græsrødder, organiseret i lokale og regionale bevægelser.

Formålet med at mødes er at samle ressourcerne og viden i kampen mod de nyliberale og kapitaldrevede beslutninger, der tages af regeringer og samtidigt at blotlægge virksomhedernes ansvar i processen.

Til åbningen af folkedomstolen beskrev jurymedlem Gianni Tognoni udviklingen som ny-kolonialisering, hvor hensynet til udenlandske investeringer sættes før folkenes rettigheder. Domstolen søger at være de uhørtes talerør, ikke kun i den regionale kontekst, men vise at det er et globalt, demokratisk problem.

Folkets modsvar

Paraplyorganisationen ”Rural Womens Assembly”, som tager udgangspunkt i fattige kvinders vilkår, er et eksempel på en regional, politisk bevægelse, som har potentialet til at skubbe lande i Afrika i retning af en mere demokratisk og solidarisk fremtid.

Den ene af de sager, der fremføres af repræsentanter fra Rural Womens Assembly, foregår i Malawi og omhandler agroindustrigiganten “Monsantos” patenterede GMO-såsæd og fødevareprogram (FISP), som hævder at hjælpe malawierne.

Hvad det, imidlertid konkret betyder for mange småbønder, er, at de må afgive deres traditionelle landbrugsformer og såsæd til fordel for Monsantos produktionsformer, som vurderes bedre egnet til eksportorienteret landbrug.

På den måde mister bønderne deres såkaldte madsuverænitet – det vil sige retten til at bestemme over deres eget madsystem. Det vidner om den stigende kommercialisering af landbruget i udviklingslande generelt, hvor det ikke længere er bøndernes munde, der skal mættes, men eksterne producenters beregnende lommer.

Det afslører også et dybere lag af ”arkitekturen”, hvor vi finder forskellige international investorer. Via aktier i Monsanto med flere, understøtter kapitalstørrelser som DanskeInvest selskabets ageren, og danske aktører er derfor også med til at opretholde de undertrykkende strukturer.  

Alternativet

Folkedomstolen afholdes sideløbende med en række debatmøder og seminarer, hvor de politiske bevægelser fremfører deres alternativer.

Kernen her er ønsket om at være part i forhandlingerne om brug og kontrol af land og ressourcer såvel som bredere økonomiske tiltag i det hele taget.

Så længe velvillige regeringer støtter op om transnationale selskabers hærgen (til gavn for blandt andet danske aktionærer) er det imidlertid ikke en mulighed.