Det er næppe forkert at antage, at de fleste, også danske politikere, går ind for, at Danmark skal leve op til de menneskerettigheder, som er besluttet i FN. I hele taget er der en relativt stor støtte til FN på tværs af den danske befolkning.

Derfor er det bekymrende, at flere politikere i Folketinget og Europa-Parlamentet giver udtryk for, at Danmark skal være tilbageholdende med at ratificere de internationale konventioner, som vi selv har været med til at forhandle og beslutte. De er ude af trit med den danske befolkning.

Uholdbart

Begrundelserne for at være tilbageholdende er mange, men de er ikke holdbare.

Menneskerettighederne sætter ikke begrænsninger for, hvad danske politikere kan beslutte. Der er oftest tale om mere bløde bestemmelser, som giver udtryk for et minimum af anstændighed, som de 193 FN-lande skal leve op til ud fra det stadium, hvor de befinder sig politisk, økonomisk og kulturelt. Det er kun en politiker uden stor fantasi, der ikke kan finde politiske løsninger på efterlevelse af menneskerettigheder, samtidig med at der skabes værdifuld specifik national lovgivning.

Det er muligt at indarbejde menneskerettighederne i dansk lovgivning og derved sikre deres efterlevelse.

Det kan godt være, at menneskerettigheder ikke efterleves af stater med diktatur eller lignende, men netop disse rettigheder kan og skal anvendes som løftestang i argumentationen for at få alle lande ind på den rette vej henimod et anstændigt samfund med plads til alle. Danske politikere bør faktisk sætte sig på forreste parket som et godt eksempel, frem for at gemme sig bag diktaturstater og derved skabe tvivl om værdien af menneskerettighederne.

Det er muligt at indarbejde menneskerettighederne i dansk lovgivning og derved sikre deres efterlevelse. Det har vi allerede i vid udstrækning gjort i en række sammenhænge, for eksempel når det handler om barnets interesser og tarv, og det er sket uden, at det har skabt problemer for vores beslutninger om anvendelse af samfundets ressourcer. Det kan vi også gøre i forhold til andre rettigheder og områder.

Absurd diskussion

I det hele taget er diskussionen for eller imod menneskerettigheder ret absurd, når Danmark med stadig stigende intensitet har anvendt efterlevelse af menneskerettigheder som en central del i det internationale arbejde, særligt når det gælder udviklingsbistand. Som forkæmper for menneskerettigheder internationalt skal Danmarks selv gå forrest.

Det er rigtigt, at Danmark kan komme under pres, hvis Danmark tiltræder de forskellige protokoller med mulighed for at borgerne kan klage over den danske efterlevelse af rettighederne. Men det kan Danmark også blot ved at det konstateres, at de nuværende konventioner ikke efterleves, til trods for at man har forpligtet sig hertil.

Der er mange steder, hvor Danmark kan arbejde på at bringe sig tættere på en beskyttelse af menneskerettighederne, når det gælder personer med handicap. Disse rettigheder kan både virke som en rettesnor for udviklingen såvel som sikring af den enkeltes udvikling og muligheder, særligt når gruppen af personer med handicap er meget forskellig og samlet set udgør en minoritet, der har behov for den størst mulige beskyttelse. Det får man kun gennem effektiv efterlevelse af menneskerettigheder – tilpasset den helt særlige danske situation og model.