Kommunalreformen er blevet evalueret i de centrale ministerier og i kommunerne. Samtidig har handicaporganisationerne bedt brugerne vurdere deres oplevelser med kommunalreformen.

Ministerierne og kommunerne mener, at der kun er behov for nogle få justeringer. I klar modstrid med dette melder brugerne tilbage, at kommunalreformen har forringet den kommunale indsats, og derved deres muligheder for at leve et liv ”mest muligt normalt”. Mere end 80 procent melder tilbage, at de har oplevet markante forringelser i forhold til såvel indsats som kvalitet.

Der er således markant forskel mellem opfattelserne hos det ”officielle” Danmark og de borgere, der gerne skulle opleve sig selv som beskyttet af lovgivningen. Denne forskel har imidlertid ikke påvirket regeringen, der har lyttet til kommunerne, og spillet ud med et forslag, der kun indeholder ganske få forbedringer, men som samtidig spiller hasard med indsatsen i forhold til de mest sårbare grupper af personer med handicap ved at give endnu flere opgaver til kommunerne.

Kun alt for sjældent rådfører kommunerne sig med ekspertise uden for eget system

Vi har hidtil set, at kommunerne totalt har negligeret de særlige krav, det stiller at få ansvaret for den specialiserede indsats vedrørende for eksempel personer med udviklingshæmning, autisme eller hjerneskade. Kommunerne har undladt at anvende de eksisterende institutioner, som har vital ekspertise, og har dermed undermineret disse institutioners eksistens.

Det har kommunerne gjort uden at dokumentere, hvorvidt de har skabt tilsvarende institutioner med den samme eller højere faglige viden. Kommunerne har ikke undladt retorisk at gøre opmærksom på, at de løser opgaverne til ug for alle borgere. De har blot ikke været i stand til at overbevise de borgere, de har ansvaret for, eller deres pårørende om, at den kommunale indsats er i top – tværtimod.

Kommunerne tænker først økonomi, dernæst kommunalt. Kun alt for sjældent rådfører kommunerne sig med ekspertise uden for eget system, og når det endelig sker, skal borgerne være mere end heldige, hvis kommunerne følger de råd og vejledninger, de får fra de få eksperter, der er tilbage.

Efterhånden hører man dagligt i medierne om, hvordan det går galt igen og igen, når det handler om indsatsen for de mest sårbare med behov for en specialiseret indsats.

Til trods for dette, og til trods for dokumentationen fra handicaporganisationerne, og til trods for den ene analyse efter den anden om kommunale mangler – så træffer regeringen den beslutning at overlade endnu flere opgaver og derved borgere i den kommunale varetægt.

Hvor er fornuften?