01 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

De, der kender virkeligheden, boykotter

Blogs

Sven-Erik Simonsen
Medlem af hovedbestyrelsen i Dansk-Cubansk Forening
Journalist og formand for Dansk-Cubansk Forening
Blogindlæg af Sven-Erik Simonsen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 12. marts, 2015, 16:03:54

De, der kender virkeligheden, boykotter

Socialt, politisk og økonomisk er arabiske borgere i Israel nægtet rettigheden lige og frit at være arabere og muslimer, da regeringen har erklæret Israel for en "jødisk stat".

Der er mange grunde til at boykotte Israel, og de mennesker, der kender virkeligheden boykotter ofte apartheidstaten

Den vigtigste grund er den israelske stats aggressive og blodige fremfærd i Gaza og på Vestbredden.

Både arabisk og jødisk arbejderklasse er underlagt en ekstrem nyliberal politik, der belønner de rige og udbytter resten.

Men boykot kan også begrundes med, at staten Israel indenfor 1967-grænserne er diskriminerende mod sine mindretal. Ikke på samme måde som det racistiske Sydafrika var det mod sit sorte og farvede befolkningsflertal frem til 1991, men gennem klar forskelsbehandling ud fra religion.

Socialt, politisk og økonomisk er arabiske borgere i Israel nægtet rettigheden lige og frit at være arabere og muslimer, da regeringen har erklæret Israel for en "jødisk stat".

Både arabisk og jødisk arbejderklasse er i dag underlagt en ekstrem nyliberal politik, der belønner de rige og udbytter resten. Som et resultat er Israel en nation med ekstreme, voksende uligheder. Konsekvenserne er hårde for hele arbejderklassen og direkte grusomme for araberne:

  • Halvdelen af alle palæstinensere i Israel er fattige.
  • Regeringen i Tel Aviv bruger i gennemsnit tre gange så mange penge på en jødisk skoleelev, som på en palæstinensisk, viser regeringens egne tal fra 2004.
  • Dødeligheden for arabiske spædbørn i Israel er dobbelt så høj som for jødiske spædbørn.
  • 45 procent af palæstinensiske ansøgere til at gå på israelske universiteter bliver afvist – mod 16 procent for jødiske ansøgere.
Nyeste blogindlæg