Når man har lejlighed til at sætte sig tilbage i lænestolen og læse en god bog, er der intet som at læse en bog, der giver et perspektiv på det daglige arbejde.

Et flertal af politikere fra de gamle partier lever i en virkelighed, der er langt fra vores.

Et sådant perspektiv får man, hvis man læser Poul Lüneborg og Ebbe Espersens ”De blinde Pionerer" om en række østjyske blinde, der opbyggede Dansk Blindesamfunds lokalarbejde i Midt- og Østjylland.

Det er i sig selv interessante levnedsbeskrivelser, men når man oven i købet hører om den dagligdag, de arbejdede i, får man et perspektiv til den politiske virkelighed anno 2016.

Vi befinder os i perioden omkring Første Verdenskrig. Her gælder det først og fremmest for småkårsfolk om at arbejde for at kunne overleve. Trange kår, ja endog fattigdom for voksne som for børn, er en evig ledsager. I den anden ende af samfundet trives gullaschbaroner på lettjente penge og banditter i habitter som P.A. Alberti. 

Lighedspunkter

Lad os så spole frem til 2016. Man behøver ikke at bruge lup for at se nogle af de samme forhold, som disse blinde pionerer og andre småkårsfolk levede under.

Vi har i dag en social- og beskæftigelsespolitik, der har et mantra, som hedder, at det skal kunne betale sig at arbejde. Alle former for overførselsindkomster beskæres med dette mantra i baghovedet.

Uanset om det har været centrum-venstre eller centrum-højre, der har ledt regeringer i Danmark gennem de seneste 10 år, har tilgangen være den samme: Reformer der har haft til hensigt at prygle syge, udsatte og mennesker med handicap mest muligt for at se, om de da ikke bare er dovne. 

Seneste eksempel på det er kontanthjælpsloftet. Vel vidende at 80 procent af modtagerne af kontanthjælp er langt fra at kunne gå ud og få et job, straffer man disse mennesker med fattigdom ved at sætte loft over, hvad de kan få økonomisk støtte til.

Det betyder meget små kår for nogle svage medborgere, eksempler på fribeløb ned til 400 kroner om måneden til en voksen og et barn har været fremme, men det ryster ikke magteliten. 

Når det gælder toppen af samfundet, føres der også nu –100 år senere – retssager mod habitter, der har været med til at drive banker, der er gået ned. Flere er med hjælp fra dyre advokater frifundet. De må være vor tids gullaschbaroner, ordet svindler reserverer vi til dem, der bliver dømt som Alberti, hvis nogen. 

Tilbage til rødderne

Denne lille analyse er ikke videnskabeligt baseret. Men på makroplanet, som økonomer sikkert ville sige, er lighederne slående.

Der er behov for, at de partier, der i sin tid ændrede Danmark fra et røverkapitalistisk samfund til et velfærdssamfund, finder tilbage til rødderne, at de får styr på kompasset. Det ser ud som om, et flertal af politikere fra de gamle partier lever i en virkelighed, der er langt fra den, vi andre er en del af.

Prøv at komme ud til os, så kan vi måske sammen få genudviklet velfærdssamfundet til gavn for de mennesker, der har brug for samfundets støtte.