Regeringen har fremlagt et forslag til en reform af sundhedsområdet. Overskriften er nærhed og sammenhæng for borgerne, men spørgsmålet er, om vi ikke er vidne til kommunalreformen version 2.0 med alle de dårligdomme, den reform medførte, bare udvidet til sundhedsområdet?

Denne gang går det ud over vores alles helbred, hvis gamblingen fejler.

Den erklærede hensigt med kommunalreformen i 2007 var, at borgerne skulle have en indgang, nemlig kommunen. Derfor blev langt de fleste opgaver kommunaliseret, og kommunerne fik også myndigheds- og finansieringsansvaret for alle områder, undtagen sundhedsområdet.

Min udlægning om kommunalreformen er, at den blev gennemført for, at kommunerne skulle stå for at få styr på økonomien, især på socialområdet. En opgave, kommunerne har klaret til ug, hvis man stadig må bruge den ældre karakterskala.

Spareplan

Nu skal kommunerne så i meget høj grad være med til at styre sundhedsområdet via sundhedsfællesskaber og større økonomisk ansvar. Igen er den erklærede hensigt, at borgerne skal i centrum; sammenhænge skal der til.

Men den underliggende analyse, der er grundlaget for forslaget om sundhedsreformen er, at der kommer rigtig mange flere ældre medborgere i de kommende år. Det bliver meget dyrt, hvis man fortsætter med den økonomi- og forsyningsmodel, vi har i dag.

Det er altså i virkeligheden mere et kommende økonomisk problem end borgernes ve og vel, der er i centrum, også denne gang. Og så griber regeringen til en gammelkendt løsningsmodel: Overlad ansvaret til kommunerne og lad dem gennemføre neddroslingen af sundhedsområdet.

At regeringen hænger fast i de gamle tanker ses af, at forslaget til sundhedsreform indeholder det endelige opgør med al viden på det specialiserede socialområde. Kommunerne hørte nemlig ikke ordentlig efter i årene efter kommunalreformen. De overtog ikke alle specialiserede tilbud; de lod regionerne drive nogle få stykker på vegne af flere kommuner. Men nu skal de overtage resten af de specialiserede tilbud.

Tilbud vil lukke

Og resultatet bliver lige så forudsigeligt, som det var i årene efter 2007: De tilbud, der i dag er regionale, vil blive lukket. Dermed vil kommunerne slippe for viden og specialrådgivning, det er også så besværligt og dyrt.

Et af de argumenter, man oftest hører om, hvorfor det er nødvendigt med en sundhedsreform, er, at de fem regioner har forskellige tilbud. Efter kommunalreformen har social- og beskæftigelsesområderne oplevet, at der er kommet mindst 98 forskellige måder at yde service på. Med 21 sundhedsfællesskaber vil der uundgåeligt blive mindst 21 forskellige måder at blive behandlet på i sundhedssystemet. Ønsker vi virkelig det?

Sporene skræmmer. Kommunalreformen v 1.0 var en spareøvelse garneret med en masse varme og luftige ord. Kommunalreformen version 2.0 ser lige så skræmmende ud. Og denne gang går det ud over vores alles helbred, hvis gamblingen fejler. Jeg har ikke lyst til det forsøg.