Danish Crown og Post Danmark – for hvem?
Blogs

Danish Crown og Post Danmark – for hvem?
Hvor er vi henne, hvis pligter overfor fællesskabet ikke også gælder erhvervslivet? Selvfølgelig skal virksomheder tjene penge, men de har, som alle os andre, også et samfundsansvar.
Det er ikke mange år siden, man skulle høre på, at "danskerne lide af krævementalitet" og skulle påmindes om, at et fællesskab ikke kun er rettigheder men også pligter. Det er jeg i og for sig helt enig i – om end jeg ikke var så sikker på, at den der "krævementalitet"-beskyldning helt holdt vand.
Uanset, er det fuldstændig og aldeles aktuelt at komme den diskussion i hu: Danish Crown, en virksomhed med et milliardoverskud, pressede på for, at deres medarbejdere på blandt andet slagteriet på Bornholm skulle gå ned i løn, ellers ville de lukke. En lukning, der ville have haft alvorlige konsekvenser for det bornholmske lokalsamfund. Danish Crown taler åbent om, at investeringer vil kunne falde i udlandet, fordi det er mere "omkostningseffektivt".
Priviligerede virksomheder
Må man lige minde om, at denne virksomhed, som andre virksomheder, har været privilegeret i årevis af regeringer, der serverer skattelettelser, afreguleringer, effektiviseringer og som løbende sikrer et uddannelses- og sundhedsniveau, der gør det attraktivt at rekruttere medarbejdere. Privilegeret af den danske models berømte flexicurity-karakter.
Med andre ord har virksomheder i Danmark på alle måder kunnet høste frugten af en særdeles stor politisk opmærksomhed overfor erhvervslivets hævdede trængsler.
Og nu skal man så se en af selvsamme virksomheder forsøge at presse medarbejdere ned i løn for at redde nogle – i forhold til milliardoverskuddet – få millioner ekstra i kassen?! Hvad skete der lige med Danish Crowns samfundsansvar?
Det er på tide, at vi begynder at stille flere spørgsmål og råbe mere op. Det er en politisk værdikamp af de store.
Der er behov for at tænke nyt. Ansatsen i den bornholmske løsning er der: Medarbejderaktier er én af vejene frem (også selv om den konkrete model dér kan raffineres og styrkes). Set med SF-briller er det oplagt for venstrefløjen at profilere det yderligere. Udover at kunne anvendes i den aktuelle situation, så er det også et klart politisk ønske, at medarbejdere skal have medeje over virksomhederne.
Tilbage til det manglende samfundsansvar. Hos Post Danmark – som ejes af os – bruger man østeuropæiske chauffører til at køre post. Ti procent af deres transporter foretages af underleverandører. Også SAS benytter sig tilsyneladende af vognmænd, der benytter sig af billigere udenlandske chauffører.
Hvad med erhvervslivets pligter?
Det her er formentlig kun toppen af isbjerget. Bores der mere, vil flere tilsvarende forhold sikkert dukke op.
Hvor er vi henne i velfærdssamfundet Danmark med rettigheder og pligter, hvis selv statens egne selskaber bidrager til at underminere ordentlige løn- og arbejdsvilkår ?
Og hvor er vi henne, hvis pligter overfor fællesskabet ikke også gælder erhvervslivet? Selvfølgelig skal virksomheder tjene penge, men de har, som alle os andre, også et samfundsansvar (da ikke mindst, hvis de er statsejede).
Det er på tide, at vi begynder at stille flere spørgsmål og råbe mere op. Det her er en politisk værdikamp af de store og handler helt grundlæggende om fællesskab, solidaritet og vores fælles fremtid.