I sidste uge vedtog FN med et overvældende flertal at opgradere Palæstinas status til observatørstat i FN.

Dét skridt er historisk – og afgørende.

I flere årtier har verdenssamfundet talt om fredsproces, tostatsløsning, forhandling og i selvsamme årtier har palæstinenserne stort set kun oplevet, at det palæstinensiske territorium indenfor de internationalt anerkendte 1967-grænser er blevet stadig mere opsplittet og reduceret til enklaver inddæmmet af  Israel. Og oplevet, at verdenssamfundet har svigtet egne idealer om menneskerettigheder og international ret.

Kun et lille isoleret mindretal stemte imod, herunder selvfølgelig Israel og USA – og Israel svarede ret hurtigt, hvad de mener om verdens beslutning; de følte sig forrådt og annoncerede yderligere udvidelser af bosættelserne i Jerusalem og på den palæstinensiske vestbred. Dette var dog trods alt for stærkt for selv USA.

Sejren fejret i Danmark

Jeg var fredag til fejring af Den internationale Solidaritetsdag med det palæstinensiske folk, og stemningen dér var ikke at tage fejl af. Endelig havde verdenssamfundet taget et reelt skridt for palæstinenserne. Endelig var der fremdrift. Endelig tog verden et reelt solidarisk skridt til støtte for det palæstinensiske folk og dets rettigheder.

At så overvældende et flertal af verdens lande stillede sig på den rigtige side af historien – ja det er historisk.

Opgraderingen af Palæstina i FN er helt afgørende for at ændre momentum i de "fredsforhandlinger", som hele verden taler om må i gang igen. Det er jeg enig i, at de må, men uden denne opgradering ville de aldrig føre videre. Uden et reelt forsøg på at ændre ubalancen mellem en stærk stat og et stadigt svagere Palæstina, vil de aldrig rykke sig i retning af en retfærdig løsning.

Palæstina står på den ene side – og er i indre splid – uden egentlige pressionsmidler. Israel på den anden med et mægtigt magtapparat, som landet gentagne gange viser sig villig til at bruge til at sætte enhver tiltro til Israels fredsvilje over styr: Udvidelse af bosættelser, likvideringer, angreb på Gaza og daglige krænkelser af folkeret og menneskerettigheder.

Danmark har et ansvar

Det er nu, der er chance for at ændre dynamikken i den relation. Verdenssamfundet har givet klart til kende, at forsøget på at reducere "situationen" til en konflikt mellem Israel og Hamas (israelsk yndlingspropaganda) ikke købes.

Dét er ikke mindst centrale EU-lande og Danmark, der nu står med muligheden – og ansvaret – for at bruge denne nye situation til at lægge pres på Israel til at bidrage til at få løst konflikten med en reel levedygtig og sammenhængende Palæstina-stat som udkomme.

Israel må tvinges tilbage til et forhandlingsbord, hvor ophør af besættelse og bosættelser er givne krav, også fra omverdenens side. Der skal holdes fast i, at der ikke er tale om Israel i konflikt med Hamas eller med Gaza, men at Israel som besættelsesmagt har helt særlige forpligtelser – og at vi, resten af verden på nær nogle få isolerede ukritiske lande, forventer at Israel begynder at opføre sig som en demokratisk stat.

At så overvældende et flertal af verdens lande stillede sig på den rigtige side af historien – ja det er historisk. Det giver ikke palæstinenserne deres egen stat. Men det var et nødvendigt skridt på vejen. Styrken af denne beslutnings betydning – skal vi først nu til at realisere.