Mens påskesolen – endelig – har skinnet på os, er det tydeligt, at folketingsvalget er kommet en del nærmere.

Selv om kommentatorer (og vi MF’ere) går ret meget op i, om det bliver den ene eller anden dato, så er det mest afgørende ved valget i virkeligheden noget af det, der endnu ikke præger dagsordenen, men forhåbentlig kommer til det:

Valget drejer sig om: Velfærd og fælles løsninger – eller fællesskabet i frit fald.

Hvordan skal velfærdssamfundet overleve endnu en blå regering, der satser på nulvækst, privatisering – også af ansvaret – og som sparker nedad på kontanthjælpsmodtagerne, alt imens overklassen kan hæve fine bonusser eller lade pengene sive ubemærket ud i skattely.

Svaret er, at det gør det formentlig heller ikke i den form, vi kender det. Efter det sorte tiår med VKO vidste vi allerede, at den var gal. Solidariteten var begyndt at flosse i kanterne, uligheden var vokset, individualiseringen havde taget fart og en række af de "standarder", som vi vanligvis målte samfundskvalitet på, blev helt grundlæggende betvivlet som gyldige. De borgerlige vandt ganske enkelt første halvleg af værdikampen.

Hvis vi taber valget denne gang, så er der næppe nogen, der kan forudse, hvor hårde slag mod den nordiske velfærdsmodel, vi kan se frem til. Er problemet da kun en buldrende højrefløj? Nej, netop ikke – det er, at centrum-venstre ikke for alvor har kunnet sætte noget op, der genvandt tilliden til og troen på fællesskabet som svar på samfundets udfordringer.

Anden halvleg, hvis vi skal blive ved sportsmetaforerne, er for længst i gang – med Ryanair, metrobyggeri, kampagner mod samfundets mest udsatte og kampen om uddannelsessystemets centrale lighedsskabende rolle.

Det er afgørende, at venstrefløjen  opruster og entydigt holder fast ved det, valget drejer sig om: Velfærd og fælles løsninger – eller fællesskabet i frit fald.

Der er ikke tid til alverdens populistiske tiltag. Vi skal flytte holdninger og ikke blot stemmer. Det er alt for skrøbeligt.

Valget er på en række områder et skæbnevalg for venstrefløjen. Og det er vores eget ansvar at kæmpe for det, der er vores kerneværdier: Frihed, lighed og solidaritet. Det er det, vi skal vinde valget på. Og som velfærdssamfundet skal overleve på.