Børge outze er et stykke presse- og danmarks-historie, der er et studie værd. Men en ukritisk og forherligende biografi på 850 sider om denne antifascistiske anti-kommunist er for meget.
af Bjarne Nielsen
Børge Outze er en legende i dansk presse og en kendt skikkelse fra modstandskampen, hvilket kan berette til en biografi.
Han er på godt og ondt et stykke presse- og danmarkshistorie, der kunne være et studie værd. Men en ukritisk og forherligende biografi på 850 sider om denne antifascistiske antikommunist er for meget. Alt for meget.
Outze er født i Odense i 1912 i et Radikalt Venstre miljø og kom også i lære som 16-årig hos den radikale presse. I 1934 kom han til det berygtede konservative Nationaltidende, der var ejet af arbejdsgiverne, som kriminalreporter.
I 1943, under folkestrejkerne, bad redaktøren ham om en daglig nyhedsoversigt i otte eksemplarer, til »information«. Det udviklede sig og fungerede over hele landet i omkring 1000 eksemplarer.
I oktober 1944 blev Børge Outze arresteret – samme dag som DKP’s Mogens Fog, som han ventede på, og den legendariske modstandsmand »Citronen«.
Citronen blev dræbt i ildkamp, Fog kom først fri ved bombningen af Shellhuset, medens Outze blev frigivet efter at have indgået aftale med nazisterne, »på skrømt«, om at spionere for dem.
Dagbladet Information
Børge Outze kommer til Sverige og planlægger at udgive en avis, »der kan videreføre idealerne fra modstandskampen og sørge for, at de politiske partier ikke helt glemmer deres forpligtigelser«.
Planen om et dagblad blev realiseret, medens ideen om at fastholde partierne naturligvis slog fejl. De havde alle kapitalistiske og ikke mindst antikommunistiske drømme. Noget, de også i vekslende grad havde praktiseret under modstandskampen, hvor kun hadet til nazismen havde bundet modstandsbevægelsen sammen.
Den 20. maj 1945 havde den ikke-kommunistiske del af modstandsbevægelsen sit dagblad – Informatíon, skabt på det nazistiske dagblad Fædrelandets trykkeri.
I dette koldkrigs og NATO venlige blad skrev Outze om slaget ved Dien Bien Phu i Vietnam i 1954, at »sejrer kommunisterne, kan Frankrig ganske vist dele sit nederlag med hele den øvrige vestlige verden«. Altså kæmpede Frankrig hele den vestlige civilisations kamp. Herre Jemini!
Senere kaldte Outze hånende demonstranterne i den første atommarch fra Holbæk til København, for »flagellanter, svøbebrødre og korstogsdeltagere«.
I en kort overgang i 70’erne, da en del VS’ere var på bladet, udtalte Outze til en journalist, »Du skal ikke gøre Informatíon socialistisk. Det finder jeg mig ikke i«.
Had til Sovjetunionen
Boget er naturligvis spækket med Outzes had til Sovjetunionen, DKP, Scherfig og Fog. Den Fog, som ikke forhandlede sig ud af Shellhuset med nazisterne.
Outzes faderfigur var koldkrigeren, den gamle imperialist, Churchill. Det betød for eksempel, at forfatteren Klaus Rifbjerg fik censureret en kritisk artikel om denne. Jo, Outze havde lært jobbet på Nationaltidende.
Bogens to forfattere, der begge har været ansat på avisen, er fuld af beundring og ukritiske over for Outze. Desværre. Man får ikke at vide, hvorfor han blev illegal. Var det et borgerligt forsøg på indflydelse eller hvad? Hvad bestod aftalen med nazisterne i? og så fremdeles.
Naturligvis er der gode historier i bogen, men denne signatur anbefaler, man lader bogen ligge og bruger pengene på noget bedre.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
