09 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En bydel for de seje

En bydel for de seje

Tirsdag, 18. maj, 2010, 10:21:29

Kun fem kilometer fra københavns centrum ligger sydhavnen – på papiret en ressourcesvag bydel, men virkeligheden er en anden. Nu har den fået sin egen bog

En bydel for de seje
Bruno Jessen
Drømmenes Port blev bygget som led i kampen mod, at store dele af Havebyen Mozart skulle rives ned i forbindelse med Øresundsbroen.

af Lene Bille

Som beboer i Sydhavnen fem kilometer fra Københavns Rådhusplads gennem 16 år er det fornøjeligt og vedkommende at læse Kaj Jessens: »Bydelsrod«.

De hurtige rids af bydelens historie helt tilbage til år 1900 er tankevækkende. Og beskrivelsen af de sidste 20-30 års sejre og nederlag i kampen for at bevare nogle af bydelens særpræg er med til at gøre denne anmelder glad og stolt af at bo her.

Forfatterens pointe er, at selv om Sydhavnen er udråbt til at være en ressoursesvag bydel, så er det lykkedes gennem årene at »samle de svage« til modstand mod diverse overgreb såsom motorvejsprojekter, golfbane, jernbane, spekulationsbyggeri på de grønne områder, mm.

Det mest interresante er erfaringerne fra Københavns kommunes bydelsrådforsøg fra 1997 til 2000, som udover Sydhavnen (Kongens Enghave) osse omfattede Valby, Nørrebro og Østerbro.

Forfatteren beskriver en del sydhavneres brændende engagement i det nye lokale demokrati. Og han beskriver hvordan inkompetence, magtfordrejning, intriger, fnidder og mangel på reel indflydelse slider demokratiet og engagementet op.

Det giver stof til visionerne, om hvordan et ægte nærdemokrati ville kunne fungere, og det er der også nogle bud på.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. maj. 2010 - 10:21   03. sep. 2012 - 10:38

Bøger