Det tog arkitekt Martin Nyrop at færdiggøre sit livsværk, Københavns Rådhus. Det tog instruktør Nils Vest to år at lave dokumentaren om Nyrop og hans bygning.
af Gert Poder
Spørg en københavner om, hvor centrum ligger, og svaret er klart. Rådhuset er dér, man hylder sine hjemvendte sportshelte, bliver gift, bliver dansker, spiser pandekager og hvorfra byen København styres.
Københavns smukke vartegn stod færdig i 1905, og arkitekten Martin Nyrop, præstesøn fra det seje Vestjylland, havde bogstaveligt talt en finger med i selv den mindste detalje i det store hus.
Det fortæller Nils Vest i sin nye arkitektur-film Et Raadhus til Hverdag og Fest, der helt usædvanligt for en dokumentarfilm fra i dag kan ses i Grand Teatret, et stenkast fra den bygning, det hele handler om.
Ledsaget af instruktørens præcise speak kredser filmen om Martin Nyrops liv og gerning, med særlig vægt på hans mange Italiensrejser.
Filmen fortæller nøgternt om den kulturkamp, der på Nyrops tid fandt sted i arkitekturen, mellem enkelthed og mangfoldighed.
For Nyrop selv var valget klart. Tanken om at skabe en bygning, der ikke trak på inspiration fra mange kilder samtidig, var ham vederstyggelig.
En verden af fotos
En beskeden kasse med fotos, fundet på Rådhusets loft, bragte Nils Vest på sporet af , hvorfra de mange stilarter som Martin Nyrop brugte, stammede fra.
Den rummede ikke blot fotos købt under hans mange rejser, men også fra eksotiske steder han aldrig selv besøgte, som Tyrkiet, Ægypten og Indien.
Martin Nyrop var ikke nogen ørn til det boglige. Til faderens store sorg betød det, at han ikke kunne fortsætte slægtens stolte præstetradition.
Så han blev tømrer og siden arkitekt fra kunstakademiets arkitektskole. Og godt det samme. Hans arbejde er gennemsyret af stræben efter at sammensmelte kunstnerisk inspiration med det bedste håndværk, der kunne opdrives.
Tag for eksempel rådhusets gulve. 150 fra italiens indskrevne mosaiklæggere arbejdede i tre år med at forvandle husets gulve fra gode til enestående, finansieret af den kunstinteresserede industrimand brygger Jacobsen.
Til alvor og fest
Over 100 år efter sin indvielse fungerer Københavns Rådhus stadig som byens politiske og administrative kraftcenter.
Det er en bygning, der er lavet til at servicere sine borgere i gode som i onde tider. Et sted hvor der både træffes vigtige beslutninger og festes igennem.
Lige som MartinNyrop er filmens instruktør en både beskeden og nøgtern mand. Bortset fra at Nils Vest laver dokumentarfilm om ting, der bare ikke kan laves film om.
Som i 1975, hvor hans film om Palæstina-konflikten vakte voldsom politiske vrede og fik ham reelt sortlistet de næste 30 år som filminstruktør.
Nils Vest søger den enkle, gode historie, går i dybden, lugter og smager på den, indretter sig med sine garvede hjælpere omkring sig, skaffer med uendelig tålmodighed de midler, der skal til. En skønne dag er filmen klar. To eller flere års arbejde er slut.
Han gjorde det med filmen om Nikolaj Kirke, om Eigtveds arkitektur, om Christian den Fjerde og hans Rosenborg slot, om Christiania hvor han selv har boet i årevis.
Nils Vest modtog i sidste uge den prestigefyldte Europa Nostra Pris ved en højtidelighed i Istanbul.
Et Raadhus til Hverdag og Fest. Instruktør Nils Vest. Længde: 51 minutter. Premiere i dag, Grand Teatret
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
