Den australske journalist og forfatter john pilger, sønderriver i »frihed næste gang« illussionerne om retfærdighed og demokrati i en række af verdens brændpunkter.

Fem essays om den tabte frihed

Det Poetiske Bureaus Forlag

af Mauri Johansson

Den australskfødte journalist, forfatter til 11 bøger og producer af mere end 60 dokumentar- og krigsfilm, John Pilger, har rundet de 70 år, men bliver ved med at overgå sig selv.

Hans bog Frihed næste gang fra 2006 foreligger nu på dansk. Den indeholder fem essays.

Den første er om tvangsforflytningen af hele befolkningen, cirka 2000 mennesker, fra Diego Garcia i Chagos ø-gruppen i Det Indiske Ocean, for at gøre plads til en enorm USA-militærbase, med hjælp fra Storbritannien der ejer øerne.

Ved gennemgravning af arkiver i London og Mauritius dokumenterer Pilger, hvor grove fortielser og løgne de ansvarlige er parate til, når militære interesser står på spil.

Kapitlet er også interessant i lyset af, at danske regeringer har præsteret lignende knæfald overfor USA med deportation af inuitter.

Selv om spillet om Diego Garcia startede i 1961, er den juridiske kamp endnu ikke afsluttet. En sand gyser, hvor Pilger aktivt i mere end 22 år har kæmpet på de landsforvistes side overfor øvrigheden i London.

Palæstinas modstand
Et fyldigt afsnit om forholdet mellem Palæstina og Israel samt USA’s rolle bag kulisserne, giver et utal af detaljer om de blodige realiteter. Her som i de andre essays har Pilger den fordel at han har besøgt områderne flere gange gennem årtier.

Pilger beskriver den ofte tavse modstand og de mange heltegerninger i hverdagen, som palæstinenserne tør gøre for at støtte hinanden. Børn myrdes, mødre forhindres i at komme til fødeklinikker, så de nyfødte og måske også moderen dør i køerne ved de talløse kontrolposter. Familier bliver splittet af meterhøje mure og kan ikke besøge hinanden.

De få israelske dissidenter, der trodser myndighederne, er nogle af de modigst Pilger har truffet. Herunder de yngre historikere der ikke vil acceptere den historieforfalskning. som landets ledelse forsøger at udbrede for at legitimere den israelske besættelsespolitik.

Pilger fortæller om hemmelige koncentrationslejre med op til 12.000 mennesker, der lever under kummerlige forhold. Alle, især børnene, bliver psykisk ødelagt på livstid af den vedvarende terror og fattigdom.

Pilger selv må konstant leve med trusler på livet som følge af hans afsløringer i film og bøger. Dansk fjernsyn viser ikke hans film.

Det moderne indien
Et kort, men afslørende kapitel om »det moderne Indien« viser, hvordan en nyliberal regeringspolitik de seneste år har kastet millioner af i forvejen fattige indere ud i arbejdsløshed og sult.

Smitsomme sygdomme og epidemier breder sig, men lægehjælpen mangler eller er for dyr for de mest udsatte. Solstrålehistorierne om IT-mirakler er blålys, idet de kun berører promiller af befolkningen. Den roste vækstrate gavner kun et fåtal, i forvejen stinkende rige mennesker i landet.

Selvmord hos bønderne  på grund af økonomisk ruin vokser støt. Mange skyldes de påtvungne »frihandelsaftaler« med blandt andet USA, der tvinger bønderne at købe kostbar udsæd med særlige sprøjtemidler, som de slet ikke kan betale.

Efter apartheid
Deprimerende er også læsningen om den skæbne, der er overgået Sydafrika efter apartheids ophævelse. ANC er sprunget fra de mange løfter under frihedskampen. Samarbejdet med Sydafrikas kommunistparti er stort set ophævet, ligeledes med de faglige organisationer.

Mange af de kendte navne fra modstandsårene, herunder Mandela selv, er havnet i en tiltagende rig middelklasse, mens fattigdommen breder sig i det store sorte flertal. Det hvide mindretal har ikke mærket væsentlige ændringer.

Løfter om mere demokrati, jord, bedre indtjening og arbejde er ikke indfriet. De enorme indtægter fra guld- og diamantminerne havner stort set i udenlandske firmaers lommer. Pilgers samtaler med centrale politikere er yderst afslørende.

Den meget opreklamerede Sandheds- og Forsoningskommission viser sig uden reel betydning for ramte sorte, og straffe for ren kriminalitet udøvet af apartheidfolk er sjældne.

Aafghanistans skæbne
Pilger afslutter med et harmdirrende kapitel om »befrielsen« af Afghanistan. Den allesteds nærværende vold, tortur, drab, psykisk terror, ødelæggelsestrang mv., rammer især den civile befolkning, mest kvinder og børn.

Besættelsestropperne, især dem fra USA, er uhæmmede i deres magtudfoldelse og landet, især byerne er i ruiner. Narkohandelen blomstrer. Pengene til genopbygning er yderst få og cirka 84 procent går til rent militære formål.

FN-organer og Ngo’er med personale i titusinder er vel forskansede i lukkede dele af Kabul og få af dem kommer nogensinde ud i landet, men hæver gode lønninger, som der kunne bygges meget for i det ekstremt fattige land.

CIA’s beskidte affærer med mujahediner, talebaner og Bin Laden i forløbet før og efter, at Sovjetunionen trak sig ud af landet, er rystende læsning. Dobbeltspillet fortsætter den dag i dag. Stort set intet af dette ved den danske befolkning noget om.

En ægte guldgrube af en bog for klassekæmpere og internationalister. En foræring til prisen.

John Pilger: Frihed næste gang. 150 kroner. Det Poetiske Bureaus Forlag.