For 100 år siden betalte konservesdåsefabrikant mads rasmussen fra faaborg til et museum for fynske malere. Det fejres nu med en smuk bog.
af Bjarne Nielsen
»Fåborg Museum er allerede et enestående monument for denne gruppe, hele landet burde samle sig i følelsen af hvad man kulturhistorisk er den skyldig« ... «Bondemalerne« et hædersnavn, når man ser forskellen nu, det er allerede øjensynligt, at Fynboerne betyder den centrale fortsættelse af dansk kunsts bedste traditioner, den der ellers er knyttet til Sjælland og København, kun skulde der en vis tid til at se, at fornyelsen denne gang udgik fra provinsen fra Fyn«.
Så smukt skrev den danske Nobelprisvinder Johannes V. Jensen i 1917 om Fåborg Kunstmuseum. Et museum som i år fejrer 100 år og som i den forbindelse har udsendt en jubilæumsbog.
Den har ud over et hav af billeder fra museets samling fire artikler.
To informative om museets stifter, matadoren og konservesfabrikanten, Beauvais og Fåborg konserves, Mads Rasmussen, en om det legendariske indvielsesbillede med giveren og kunstnerne og sidst en fin artikel om Den første tid – indkøb og ophængning.
I tiden omkrig det industrielle gennembrud i Danmark i 1870«erne blev der skabt mange store kunstsamlinger af det nye borgerskab superprofitter. Nye museer blev skabt af samlere, både i København og provinsen. Vore dagens kunstmuseumslandskab blev i hovedtrækkene skabt i denne periode.
Det mest kende eksempel er nok brygger Carl Jacobsen der skænkede sin samling til staten, og Ny Carlsberg Glyptotek blev indviet i 1897.
På samme måde var Nivågårdsamlingen en gave fra godsejeren Johannes Hage omkring århundredeskiftet. Senere kom Skagen og tobaksfabrikant Hirschsprungs samlinger.
Således var konservesfabrikant Rasmussen godt inspireret. Ikke desto mindre var hans blandt de første specialmuseer i landet. Et museum for fynske malere.
Museets opgave i dag er, at man »ikke er til sinds at lade de fynske mestres bedste værker blive købt bort fra egnen, hvor de hører hjemme«.
Samlingen rummer i dag over 200 kunstværker, hvor hovednavnene er Johannes Larsen, der også har sit eget museum i Kerteminde, Peter Hansen, Fritz og Anna Syberg, Kristian Zartmann og denne anmelders absolutte favorit, den socialistiske maler Jens Birkholm som Arbejderen portrætterede den 14. juni 2007.
En fin og meget smuk bog om et vidunderligt museums første 100 år.
Tillykke!
Faaborg Museum 100 år. Et enestående monument. 120 sider gennemillustreret, 128 kroner. Fåborg Museum www.faaborgmuseum.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278