10 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Grafisk holdningspris uddelt den 1. maj

Grafisk holdningspris uddelt den 1. maj

Fredag, 07. maj, 2010, 09:40:28

3F Grafisk i Randers uddelte den 1. maj en holdningspris for fantastisk formidling af arbejdermusik gennem mange år.

Grafisk holdningspris uddelt den 1 maj
Henrik Leth
Den Grafiske holdningspris blev 1. maj uddelt til Peter Abrahamsen (tv), Janne Lærkedahl (th) og Bell Pepper Boys: Kristian Lassen på trommer, Ole Bendix på bas, Bo Liengaard på guitar samt Leif Ernstsen på harmonika. I midten Jan Guldmann fra 3F Randers.

Den 1. maj overraskede 3F Grafisk i Randers deltagerne på LO’s 1. Maj arrangement med at uddele den Grafiske holdningspris.

Prisen blev overrakt til Peter Abrahamsen, Janne Lærkedahl & Bell Pepper Boys, som stod for den musikalske underholdning i Randers. De mange fremmødte kvitterede med stående klapsalver.

I sin begrundelse for tildeling af den grafiske holdningspris til Peter Abrahamsen og Janne Lærkedahl sagde gruppeformand Jan Guldmann fra 3F Grafisk blandt andet:

– I år har vi valgt at give vores holdningspris til en gruppe mennesker, som gennem hele deres mangeårige og aktive karriere har fastholdt deres ståsted, og aldrig har forladt de solidariske holdninger, de startede med.

– De har trodset alle borgerlige forsøg på at knægte den danske arbejder og den danske fagbevægelse, og er i deres kunstneriske optræden vedblevet med at spille og synge de sange og tekster, som er en del af arbejderklassens danske kulturarv, sagde Jan Guldmann.

Han sluttede med at udtrykke sin stolthed over, »at kunne overrække dette års grafiske holdningspris, til disse fantastiske formidlere af arbejdermusik«. Udover æren følger et kontant beløb til prismodtagerne på i alt 6.000 kr.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. maj. 2010 - 09:40   03. sep. 2012 - 11:01

Kulturpolitik