Årets Cirkusrevy folder sig ud i den smukkeste røde scenografi i 75-års jubilæums-udgaven. Det er komik og samfunds-satire udført med fantastisk skuespil, timing og tempo.
af Nick Gottenborg Bruun
At den ækle sparepakke, som regeringen og Dansk Folkeparti, DF, har rørt sammen, ikke er nået at blive behandlet på scenen i Cirkusrevyen er en skam. Men det er ikke Lisbeth Dahl og co’s skyld, de har ikke kunne nå det. Men hvis de havde, tror jeg den havde fået sin rette bekomst og medfart her.
Der er mange velrettede spark til den asociale politik, som regeringen og DF præsterer. Den stille alvor tog over i teltet, da Henrik Lykkegaard som Jesper Langballe hudflettede DF’s patentforsøg på at være det, alle danskere mener.
I den anden skala brød vi sammen af grin over Lisbeth Dahls Lars Løkke som sanseløs træt formand for Klimatopmødet. Ubetalelig og fantastisk komik af Cirkusrevyens energibundt af en instruktør, skuespiller og iscenesætter. Lene Espersens prioriteringer fik kærlig behandling af Ditte Hansen, der med forrygende timing og tempo fik vist en rammende karikatur på de konservatives leder.
Carl-Erik Sørensen har været tekstforfatter gennem en lang årrække og er kendt for et hav af revytekster gennem tiderne. I år har han begået en rammende besk kommentar til privathospitalernes fremmarch og deres klasseskel. Ulf Pilgaard er lægen.
I et hæsblæsende tempo fløj det ene velspillede nummer efter det andet over scenen. Når man ser skuespillerne live, mærker man for alvor hvor dygtige de er til denne genre. Revy, komik, satire kræver sin skuespiller – og hatten af for Ditte Hansen, Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard, Lisbeth Dahl og Niels Ellegaard, der med god grund har pladsen i teltet i årets Cirkusrevy.
Cirkusrevyen har sine traditioner og konventioner. Én er de politiske sketchs. En anden er show-dance, musik og faste indslag. Et af dem er den vrisne lejligheds-sang-syngende dame i storblomstret kjole. En af Dahls glansroller, med plads til improvisering med kapelmester James Price.
Publikum kommer for at grine, og det smitter selvfølgelig af på stemningen omkring en forestilling i teltet på Bakken. Den er god og varm.
Flere af numrene var gode gedigne jokes uden den dybere mening, men vældig morsomme og underholdende. Det gælder sketchen om at få hjælp af familien til at slå op med kæresten, eller reality-tv-pigen der ikke kan sige een sætning med meningsfyldt indhold. Gentagne gange knækker man sammen af grin, fordi det simpelthen er basalt sjovt.
I anledning af 75-års jubilæet var der på smukkeste vis, historiske gensyn med fortidens scenekunstnere. Således den smukkeste duet mellem Lisbeth Dahl og Osvald Helmuth. Bevægende. Og en hilsen til nyligt afdøde Grethe Sønck.
Der savnedes nogle af de mere politisk skarpe sange fra den historiske pose, her lå vægten på det ufarligt folkelige. Men smukt var det.
Cirkusrevyen 2010 spiller på Bakken til og med 28. august. 1.-5.september spilles i Aalborg.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
