Den tyske lied-genre genopstår i al sin vælde, når musikteatergruppen Elfenbenstaarnet modigt kaster sig ud i en vanvittig tysk digters hyldest til kærlighedens forfald.
![](http://old2010.arbejderen.dk/sites/arbejderen.dk/files/imagecache/aef_image_story_image_example/imagecache/aef_image_original_format/11b-foto1-111.jpg)
af Gert Poder
Egentlig er Hængende Haver på Københavns Musikteater banal. Ung mand får testoronen i den gale hals ved mødet med smuk, gift kvinde.
En intens kærlighedsaffære udspiller sig i Babylons berømte hængende haver, før fruen trækker nallerne til sig. Det idylliske paradis forvandler sig til et mareridt af stikkende torne og visnede, rådne stængler.
Historien er som skåret ud af Mit livs novelle, hvis det ikke var for alt det andet. For forestillingen bygger på et musikværk i den tyske visetradition, der kaldes lieder.
Det er små sange i et intenst samspil mellem digt og lyd, brugt af tysksprogede kunstnere til at udtryke voldsomme romantiske og mytiske følelser i en tid, hvor den slags var forbeholdt idioter.
Den til vanvid grænsende, højspændte poet Stefan Georges (1868-1933) digtcyklus De hængende havers bog fra 1895 blev i 1908-09 sat i musik af den moderne kompositionsmusiks grundlægger, Arnold Schönberg (1874-1951).
Resultatet blev et banebrydende værk. Banebrydende, fordi komponisten undervejs erkendte, at det eksisterende musikalske formsprog var ude af stand til at formidle dybden i digterens budskab. Resultatet blev, at Schönberg droppede al skelnen mellem dur og mol, mellem rene og skæve harmonier. En tonerække består af 12 ligeværdige toner. Basta!
Til at beskrive den forliebte ungersvends opløsning bruger Elfenbenstaarnet en klaversuite af den tjekkiske nationalkomponist Leos Janacek (1854-1928), Im Nebel (I tågen). Det damper af energi, fra snøftende sentimentalitet til vanvittigt raseri.
Det er teatermusikgruppen Elfenbenstaarnet, der har hevet Schönbergs musik ind i en teatersal. Sangerinden Trine Bastrup Møllers mezzosopran får rummet til at dirre, mens Julie Andkjær Olsens klaveranslag får englene til at synge.
Anna Dirckinck-Holmfeld har fået de to til også at være skuespillere og tyske Sibylle Wallum er scenograf.
»En vildtvoksende teaterkoncert« kalder Elfenbenstårnet selv sin forestilling. Den er ikke bare vild. Den er frugtbart.
Hængende Haver, Københavns Musikteater, instruktør Anna Dirckincks-Holmfeldt, til 19. juni.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278