Efter anden verdenskrig hyrede usa små 200 topnazister i kampen mod kommunismen. En af dem var slagteren fra lyon, klaus barbie, personligt ansvarlig for 4000 drab.
Af Mikael Strandbech
– Vi ønskede ikke at bruge folk, der bare gik demokratiets vej, siger Elizabeth Holtzman mod slutningen af Kevin MacDonalds dokumentarfilm My Enemy`s Enemy.
Så griner hun en kort hysterisk latter, der skal understrege det absurde i hendes eget udsagn.
Elizabeth Holtzman, tidligere medlem af den amerikanske Kongres, snakker om USA’s regering og dens efterretningstjenste CIA.
Efter Anden Verdenskrig var USA’s største frygt den russiske kommunisme. Derfor indledte CIA og dens filial i Tyskland, CIC, et samarbejde med kommunisternes fjende – nazisterne. Formålet var blandt andet at danne de såkaldte Stay behind-grupper.
Mellem de op mod 200 ledende nazister, hyret af CIC, var ”Slagteren fra Lyon”, Klaus Barbie. Gestapo-kommandøren var kendt som en af krigens mest brutale forhørsledere.
Han var personligt ansvarlig for drabene på mere end 4000 voksne og børn. Blandt dem var den franske oprørsleder Jean Moulin og 44 jødiske forældreløse børn fra børnehjemmet i Izieu
I krigens sidste år bosatte Klaus Barbie sig med hjælp fra CIA i Sydamerika under navnet Klaus Altmann.
Her var han forskellige militærdikaturer behjælpelige med information om sine specielle torturmetoder samt handel med våben. Blandt andet tyder meget på, at hans viden om guerillakrig førte til, at Che Guevara blev fanget og slået ihjel i Bolivia
I My Enemy`s Enemy, der både er et portræt af Klaus Barbie og CIC, møder vi en række mennesker der udtaler sig om Klaus Barbie, også hans datter. Hun, og nogle nynazister, prøver at forsvare ham. Forsøgene er ikke overbevisende.
Selv svarer Klaus Barbie i starten af denne rystende og dybt interessante film på spørgsmålet: Fortryder De noget af det, De har gjort i deres liv?
– Inderst inde... (holder pause, ryster benægtende på hovedet)... er der begået fejl, men vi følger jo allesammen en rettesnor.
– Følger De en rettesnor?
– Ja da.
– Den samme rettesnor De fulgte som ung?
– Nej, jeg taler om den menneskelige karakters rettesnor, slutter den aldrende Klaus Barbie og ser direkte ind i kameraet. I et kort øjeblik ligner han et rovdyr.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278