Mens alle ved, hvordan en film om bøsser ser ud, så er 'Broderskab' helt anderledes. Den beskriver kærlighed mellem mænd i et forrået og ideologisk forvrænget miljø
'Broderskab' handler om en meget forbudt og umulig kærlighed. Kærlighed mellem to mænd i et yderst mandschauvinistisk miljø. Den slags film har er både set og hørt før.
Det er heller ikke her min begejstring for filmen skal findes. Måske er jeg lidt træt af film om bøssernes springen ud af deres skabe.
Det kan i længden godt virke en smule frelst og lidt ligegyldigt. Menneskers seksuelle præferencer er temmelig private og derfor ikke så interessante som mange filminstruktører vil gøre dem til.
Men 'Broderskab' fortæller aldeles genialt og aktuelt om en ung mands forsøg på at finde sit ståsted og sin identitet i en verden, der ikke giver mange muligheder for unge mænd af en speciel støbning og opvækst.
Jeg tillader mig at drage sammenligninger mellem de helt unge mænds begyndende interesse for rocker- og indvandrergrupper. Her finder de ofte den identitet og de forbilleder af mandighed, som de søger, men som de ikke finder i det bestående samfund.
Så mens Københavns socialdemokratiske skoleborgmester lukker ungdomsklubber, finder de unge selv vejen frem. Desværre den forkerte vej. Ind i kriminalitet og modbydelige ideologier som hovedpersonen i filmen 'Broderskab'.
Når disse unge en dag står som fuldgyldige medlemmer af det ene eller anden broderskab, så ved vi hvor skylden skal findes - hos dårlige og ligegyldige politikere. Tilbage til filmen.
Filmens hovedroller spilles af Thure Lindhardt, David Dencik, Peter Plaugborg og Nicolas Bro. Det gør de fortræffeligt.
Den debuterende instruktør Nicolo Donato skal vi nok i fremtiden komme til at høre meget mere til. Filmen kan absolut anbefales.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
