Der er ingen lykkelig slutning i dette håbløse morads, som handler om kvindehandel. Men musicalen er båret af satire, sarkasme og barskhed.
I en nykomponeret musical, Menneskehandleren, inviteres publikum på besøg i et bordel. Vi oplever importerede kvinder, der narres ind i landet med lovning om modeljobs og karriere. Desperation, undertrykkelse og udnyttelse er en del af hverdagen i disse kvinders liv.
En afstumpet rufferkarl styrer sine kvinder med hård hånd. Han snor sig udenom myndigheder og presse.
Der er ingen lykkelig slutning i dette håbløse morads. Men forestillingen er båret af satire, sarkasme og barskhed.
Et tragikomisk univers
»De slagfaste« er en teatergruppe, som Deres udsendte tre gange tidligere har anmeldt i Arbejderen.
Teatergruppens kendetegn er samfundsengagement, socialrealisme og altid tilstedeværende humor bag alvoren. Det er tunge emner, der bliver taget op i gruppens forestillinger: Kamp mod uretfærdighed, sociale problemer og en rød tråd af humor og intens kollektivt samspil.
Scenografien i det aktuelle stykke, Menneskehandleren, hænger nøje sammen med emnet: Konstant lummer belysning. Brat overgang til det mørke, som gemmer på modbydelig udbytning af kvinder.
Samspillet et intenst. Skæbnerne fletter sig ind i hinanden. Der er ingen helte. Snarere fascinerende antiheltinder og modbydelige skurke. På grund af det kollektive samspil, når stykket ud over en sort/hvid fremstilling. Takket være humor og sarkasme virker forestillingen troværdig og provokerende. Musikalsk socialrealisme med links til fortiden
Forestillingen kører som en glidende overgang mellem sang og tale. Fokus flyttes elegant ved at lade medspillere ‘fryse fast’ mens andre synger. Musik og sang har rødder tilbage til »Røde Mors« samfundskritiske forestillinger.
Bandet består af en inciterende, lummer og liderlig saxofon, samt keyboard og guitar. Samspillet er fint, og lægger god klangbund til den tragikomiske forestilling. Der synges om sex for penge. Om rufferbranchen. Om pengevaskning. Der diskes op med dirrende satiresang og ironisk underfundighed.
»De slagfaste« undgår heldigvis frelstheden i deres problemteater. Man går hjem med eftertænksomhed og smil på samme tid.
En jubilæumsklar teatergruppe
I år fejrer »De slagfaste« tyve års jubilæum. I teatergruppens formålsparagraf kan man læse følgende:
»At spille underholdende og debatskabende forestillinger med vægten lagt på et kritisk forhold til det bestående, for herigennem at skabe øget bevidsthed for et liv, hvor fællesskab og solidaritet er de bærende elementer«.
Det er gennem tiderne gjort med dramatikere som Bertolt Brecht, Gustav Wied, Kjeld Abell for ikke at glemme Jørgen Nordenhof, selv medlem af teatergruppen og flittig instruktør.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
