Der er altid rift om de bedste bænke, mens andre står tomme. Det er ikke tilfældigt. I »byer for mennesker« fortæller arkitekt jan gehl hvorfor.
af Janne Wedenborg
– En god by er som en god fest – gæsterne bliver længe, fordi de har det godt, skriver arkitekten Jan Gehl i sin nye bog Byer for mennesker.
Hans udgangspunkt er, at det helt centrale i byplanlægning handler om respekt for mennesker, om værdighed og livsglæde, om byen som mødested.
Jan Gehl har sammenfattet og analyseret 50 års iagttagelser og systematisk registrering af byudvikling i store dele af verden. Sammenhængen mellem fysisk form og menneskelig adfærd er tydeligt vist på de mange billeder.
Den lange og seje kamp om tilbageerobring af byens rum, så de igen tilgodeser mennesket som socialt væsen, begyndte.
Gennem bogen behandles emner som den menneskelige dimension, sanser, gåafstande, tryghed, bæredygtighed, trafik og ikke mindst samspillet mellem bygninger og byens rum.
byer til hverdagen
Når arkitekter skal overbevise bygherrer og myndigheder om et projekts fortræffelighed, sker det med plancher, modeller og computeranimerede ture gennem byggeriet.
De viser smukke billeder, der sælger projektet, men ofte glemmer de sammenhænge og detaljer, der i sidste ende bestemmer, om byggeriet fungerer som et godt sted for det liv, der leves i dagligdagen.
I stedet for at bygge enkeltstående huse, der står og råber til hinanden, og så håbe på, at der automatisk kommer liv i gaderne, peger Jan Gehl på, at det er nødvendigt med en ændret planlægningsproces.
Den skal starte med at fastlægge karakteren og omfanget af det forventede liv. Herfra kan byens rum, gang- og cykelforbindelser planlægges, og til sidst de huse, der tilgodeser det liv, der skal leves i og omkring dem.
plads til bilen
Siden 50'erne er byplanlægning i stort omfang gået ud på at skabe plads til stigende biltrafik. Gående og cyklister måtte passe sig ind på smalle fortove og i bedste fald en lige så smalle cykelstier.
I 70'erne blev der oprettet en afdeling for bybygning på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor Jan Gehl underviste. Siden har han udvidet sit virke som populær gæsteprofessor på universiteter jorden rundt og som konsulent for planlæggere i mange storbyer.
Han holdt forelæsninger om livet mellem husene og han opfordrede sine studerende til at gå ud i gader og på pladser for at se, hvordan byen blev brugt.
Iagttagelserne blev plottet ind på kort og skemaer som en enkel og målbar metode til registrering af, hvor folk opholdt sig, hvor længe og med hvilket formål: gennemgang, leg, samvær, demonstration, arbejde eller fritid.
Målingerne viste, hvordan mennesker bruger byen, og hvad der skal til for at bygge en god og tryg by, hvor folk kan lide at færdes.
byens tilbageerobring
I det sidste afsnit beskriver Jan Gehl udviklingen i de hurtigt voksende byer verden over, problemerne ved den eksplosive befolkningstilvækst og forsøgene med nytænkning om byvækst og transport.
Der vises eksempler fra mange storbyer, der med held har prioriteret forholdene for gående og cyklister.
Et sådan eksempel er den brasilianske by Curitiba. Den har oprettet et velfungerende kollektivt trafiknet gennem byen med hurtige busser med specielle baner og stoppesteder til hurtig ind- og udstigning.
– Det er på høje tid at få justeret prioriteterne, opfordrer Jan Gehl og tilbyder i kapitlet Værktøjskassen enkle retningslinier for, hvordan sådan en prioritering kan foretages.
Det er en bog, der burde ligge øverst i bunken på enhver planlæggers og beslutningstagers bord.
Den er samtidig inspiration til, hvad vi skal forlange af politikerne, og hvordan vi selv sammen med naboerne kan gøre de helt nære omgivelser bedre at bo og færdes i.
Jan Gehl: Byer for mennesker. 272 sider, 248 kroner, Bogværket.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
