af Mikael Strandbech
Der er så kønt ude på landet om sommeren – også i USA, har jeg set på film. Solen skinner fra en blå himmel. Gyngestolen på verandaen knirker venligt. En fredelig støvsky rejser sig, når en bil, en sjælden gang suser forbi. Fluerne summer.
Men, men. I græsset lurer slangerne. Pludselig fryser du i solen under en vanvittig blå himmel. Angsten sidder i halsen, gyngestolens knirken er truende, støvet er kvælende og fluerne summer øredøvende højt.
For slangerne lurer i græsset og Everything I told you was a lie. Sådanne billeder, hvor disharmonien lurer under den tilsyneladende tilforladelige overflade, har den 62-årige amerikanske singer-songwriter Johnny Dowd indtil videre fremmanet over ti soloalbums.
Det er tilbagelænet, sumpet blues med elektrisk guitar, orgel og sødmefuldt kvindekor. Johnny Dowd kan minde om en snakkende Iggy Pop - altså et dejligt, afslappet stykke fra pitch, når han foredrager sine både groteske og sorthumoristiske historier. Han minder tekstmæssigt og musikalsk om Tom Waits, Nick Cave og Serge Gainsbourg.
Så næste gang, du bevæger dig ud på landet – eller ser det på film – så tag dig i agt: Slangerne lurer i græsset og Johnny er et sted derude.
Johnny Dowd: Wake Up the Snakes. Munich Records/ Playground Music
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
