Bandet Thee Attacks er fra Aalborg. Gennemsnitsalderen er knapt 21 år.
![](http://old2010.arbejderen.dk/sites/arbejderen.dk/files/imagecache/aef_image_story_image_example/imagecache/aef_image_original_format/thee_attacks.jpg)
De spiller egne rock’n roll numre, som de blev fremstillet i 60’erne af The Kinks og The Who: El-guitar riffbaseret, med bas, tromme og lejlighedvis håndklap og orgel og tekstlinjer som:
»You got me rolling baby, yeah you got me tumling around, you are the only one that keeps me hanging around and around, like a freak«.
Banalt kan man synes. Men Thee Attacks rammer ofte den der uhåndgribelige, ungdommelige blanding af banalitet, naivitet og alvor, der har kendetegnet ungdommen til alle tider.
Klicheen bliver ikke en tyngende kliche, fordi den indgår i et samlet udtryk, hvor energien er den store forløser. Men der er som antydet få numre på Thee Attacks’ debut, hvor magien ikke opstår, da de forbliver anonyme.
Liam Watson, som producerede White Stripes gennembrudsalbum Elephant, har lavet lyd. Og det lyder fedt. Lovordene fra Dave Fricke, det var ham der »opdagede« Raveonettes, har lydt. Forventningerne er på plads. Og langt hen ad vejen indfrier Thee Attacks også disse på et velfungerende album.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278