Vi skal overholde budgetlov, EU-henstilling og finanspagt.

Det sagde finansminister Bjarne Corydon, da han i forrige uger præsenterede regeringens udspil til finanslov.

Finanslovsforslaget afsætter omkring 70 millioner ud af forslagets 697 milliarder kroner til bekæmpelse af den sociale dumping, der er en konsekvens af EU’s regler for arbejdskraftens frie bevægelighed.

De reformer, der er gennemført efter aftale med EU, går især ud på at begrænse adgangen til eller nedsætte satserne på sociale ydelser.

Men EU’s rolle i den sociale dumping i Danmark er ikke kun begrænset til EU-lovgivning, som sætter store begrænsninger for indsatsen mod udnyttelse af lavtlønnet østeuropæisk arbejdskraft.

Finanslovsforslag gennemfører nemlig også de henstillinger, Danmark har fået fra EU om blandt andet at sikre et større udbud af arbejdskraft og gøre uddannelsessystemet billigere.

I den seneste rapport fra EU-kommissionen, dateret maj i år, får Danmark da også ros for at følge henstillingerne næsten til punkt og prikke:

“Danmark gør fremskridt med implementeringen af de landespecifikke henstillinger fra 2012 og har en aktiv reformdagsorden, selvom de fleste reformer dog først vil give resultater på mellemlang til lang sigt”.

Og videre står der:

“Der er gennemført en omfattende reform af efterlønsordningen, og der er vedtaget reformer af førtidspensions- og fleksjobordningerne. Der er taget skridt til reformer af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og SU-systemet…”

Aftalt med EU

De reformer, der er gennemført efter aftale med EU, går især ud på at begrænse adgangen til eller nedsætte satserne på sociale ydelser og ordninger:

- Efterlønsreformen hæver aldersgrænsen for, hvornår man kan gå på efterløn.

- Førtidspensionsreformen afskaffer som udgangspunkt førtidspension for personer under 40 år, der i stedet skal deltage i såkaldte ressourceforløb på den lavere kontanthjælpssats.

- Fleksjobreformen sætter lønnen ned for næsten alle fleksjobbere.

- Folkeskolereformen betyder, at lærerne skal yde mere undervisning for den samme løn.

- Erhvervsuddannelserne vil i løbet af få uger også få sin reform - det eneste konkrete er indtil nu, at finanslovsforslaget for 2014 med den ene hånd afsætter 422 millioner kroner til en sådan reform i 2014 og med den anden hånd skærer to milliarder kroner fra erhvervsskolernes takster.

- SU-reformen skal skaffe unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet ved at unge, der har taget mere end to sabbatår, kun kan få SU i den normerede uddannelsestid. Samtidig skæres i beløbet for hjemmeboende.

EU-pagter for lønnedgang

I foråret 2011 underskrev den daværende regering eurolandenes såkaldte konkurrenceevnepagt, senere omdøbt til europluspagten. Også denne pagt lægger på flere områder op til social dumping. Blandt andet står der i pagten, at landene forpligter sig til en indbyrdes konkurrence om holde lønningerne nede.

Regeringerne skal især arbejde for, at lønnen bliver fastsat så decentralt som muligt. Desuden skal de af hensyn til lønudviklingen i den private sektor sikre så lav lønudvikling som muligt i den offentlige sektor “under hensyntagen til den vigtige signaleeffekt af lønningerne i den offentlige sektor”.

Forårets overenskomstforhandlinger var de første, efter at denne “løndumpingparagraf” er trådt i funktion. Det fik lærerne at mærke, da Kommunernes Landsforening og regeringen lockoutede dem med krav om flere undervisningstimer for den samme løn.

Den budgetlov, som Corydon henviste til, er nu for første gang skrevet ind i finansloven. Den fastlægger et loft over  kommunernes serviceudgifter på 229 milliarder kroner årligt over de næste fire år og er resultat af en anden EU-pagt, nemlig finanspagten.

Finanspagten er et led i EU’s såkaldte økonomiske styring af medlemslandene. Den lægger stramme lofter over udgifterne i både stat, regioner og kommuner, og hvis loftet bliver overskredet, betyder det økonomiske sanktioner mod de formastelige. Formelt er loven vedtaget af et uafhængigt Folketing. Men EU-kommissionen indklager Danmark for EU-domstolen, hvis loven ikke er stram nok. Hvis EU-domstolen giver EU-kommissionen ret, bliver vi idømt bøder i milliard-størrelse.

Finanspagten og budgetloven siger ikke direkte noget om lønningerne. Men især i kommunerne har den stramme udgiftsstyring allerede ført til udbredt brug af kontanthjælpsmodtagere til at udføre opgaver, der tidligere blev udført af overenskomstlønnede. Budgetloven vil sandsynligvis fremme denne udvikling.

120 ydelser under pres

Arbejdskraftens frie bevægelighed i EU er ikke blot med til at trykke lønnen på de danske arbejdspladser - også de sociale ydelser, der herhjemme er skattebetalt men i de fleste andre EU-lande forsikrings-finansieret, er under EU-pres.

I øjeblikket er EU-kommissionen ved at undersøge, om kravet om, at EU-borgere skal have arbejdet tre måneder i Danmark, før de kan få dagpenge, ikke er i strid med dette fundamentale princip i EU-traktaten. I så fald venter en sag ved EU-domstolen, der allerede har underkendt særkrav, hvad angår kontanthjælp og andre sociale ydelser.

Ifølge Socialdemokraternes EU-ordfører Mette Reissmann er op mod 120 sociale ydelser under pres fra EU, fordi EU-borgere ikke har samme adgang til dem som indfødte danskere.