EU-Kommissionen er i øjeblikket i gang med at vurdere, om de danske dagpengeregler er i strid med EU’s regler om arbejdskraftens frie bevægelighed.

I Danmark skal man have haft 12 måneders arbejde for at få dagpenge. Hvis man er udlænding, kræver de danske myndigheder, at tre af de 12 måneders arbejde skal foregå i Danmark.

 Hvis der kommer mange udlændinge, der vil hæve dagpenge her, vil der selvfølgelig komme et pres på de danske dagpenge i nedadgående retning. Nogle vil bruge de mange udlændinge på dagpenge til at hævde, at de danske dagpenge er alt for generøse.

Verner Sand Kirk, direktør for AK-Samvirke

Men kravet om arbejde på dansk jord er muligvis ulovligt, påpeger Jonathan Todd, talsmand for EU-Kommissionen.

- Hvis nogen for eksempel arbejder en måned i Danmark, men har arbejdet flere år i andre medlemslande, så er det generelle princip, at den person er berettiget til arbejdsløshedsydelser i Danmark, siger Jonathan Todd.

En bombe under systemet

Verner Sand Kirk, direktør for arbejdsløshedskassernes brancheorganisation AK-Samvirke, vurderer overfor Ugebrevet A4, at hvis mange flere EU-borgere benytter deres ret til dagpenge, kan det blive en bombe under hele systemet.

- Hvis der kommer mange udlændinge, der vil hæve dagpenge her, vil der selvfølgelig komme et pres på de danske dagpenge i nedadgående retning. Nogle vil bruge de mange udlændinge på dagpenge til at hævde, at de danske dagpenge er alt for generøse, siger Verner Sand Kirk.

Han ser en parallel til den udvikling, man har set inden for byggeri og rengøring: Østeuropæerne er tilfredse med en lavere løn end danskerne. Det er med til at holde lønninger for blandt andre danske håndværkere og rengøringspersonale nede, hvilket selvfølgelig glæder arbejdsgiverne. Mange udlændinge på danske dagpenge vil ifølge Verner Sand Kirk føre til højlydt argumentation fra borgerlige partier og arbejdsgivere om, at niveauet for dagpenge i Danmark er alt for højt.

- Hvis de mest fundamentalistiske fortalere for arbejdskraftens frie bevægelighed får deres vilje, så kommer vi under et voldsomt pres fra EU, siger Verner Sand Kirk til A4

Kirsten Ketscher, professor i jura ved Københavns Universitet, mener at Danmark kan blive nødt til at afskaffe kravet om tre måneders arbejde på dansk jord, fordi det er i strid med EU-reglerne.

- Det minder om problematikken med SU og børnepenge, hvor man laver krav, der betyder, at de skal arbejde her, før de kan få ydelser. Det går ikke an, siger Kirsten Ketscher til Jyllands-Posten.

SU og børnecheck

EU-domstolen har siden februar afsagt tre domme omkring studiestøtte. Den sidste kom den 18. juni. Den slår fast, at Tyskland ikke må have en regel om, at studerende skal have boet mindst tre år i træk i Tyskland, før de kan få studiestøtte til et studieophold i udlandet.

Danmark har en regel, der minder om den tyske. Man skal have boet i Danmark i to ud af de sidste 10 år for at kunne få dansk SU under udlandsstudier.

Også i forhold til den danske børnecheck har EU krævet ændring af reglerne. I 2012 indførte et flertal i Folketinget en regel om, at man først kan få børnecheck efter at have boet og arbejdet i Danmark i mindst to år. Den regel krævede EU fjernet. EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde, har nu ret til børnecheck fra den første dag.

Ved alle afgørelser henviser EU til det grundlæggende princip om arbejdskraftens fri bevægelighed, som står over de enkelte medlemslandes regler og love.

Velfærdssamfund under pres

I forhold til mange af de andre EU-lande har Danmark en høj grad af skattefinansierede velfærdsydelser, som alle har ret til, såkaldte universelle ydelser. Det system er truet, når borgere fra andre EU-lande kan komme til Danmark og modtage velfærdsydelserne, uden at have betalt en krone i skat.

- Det giver både et pres på udgifterne, men det rejser også et spørgsmål om legitimiteten af velfærdssamfundet. Nogle vil synes, at det ikke er rimeligt, at folk kan få de samme ydelser, når de ikke bidrage til fællesskabet, siger professor Bent Greve til Arbejderen. Han arbejder på Roskilde Universitet og forsker blandt andet i velfærdssamfund.

Både Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten kræver, at den danske regering sætter en stopper for EU's angreb på velfærden ved at kræve en traktatfæstet undtagelse på området.

- Da Danmark blev medlem af EU, garanterede de EU-begejstrede partier, at EU aldrig ville komme til at bestemme over arbejdsmarkedspolitikken, socialpolitikken, uddannelsespolitikken og i det hele taget det danske velfærdssystem. Men nu sker det igen, siger Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen.