Da EU’s økonomi-kommissær Olli Rehn for nylig bakkede helhjertet op om den internationale valutafond IMF's krav om, at arbejdsmarkedets parter i Spanien bliver enige om en lønnedgang på 10 procent, fik det Bernadette Ségol, formand for den  europæiske LO-sammenslutning, EFS, til at skrive følgende til kommissæren:

"Kommissionen fremmer en nedadgående spiral, hvor lønninger eroderer, og almindelige menneskers levevilkår forringes af hensyn til en blind ideologi".

Og hun fortsætter:

"Hvis det lykkes jer at skære lønningerne i Spanien, vil I bagefter vende jer mod Frankrig. Hvis det lykkes i Frankrig, så vil I kaste jer over de sydlige lande, og bede dem om at sænke lønningerne. I dag Spanien, i morgen Frankrig, Belgien og Holland, eller hvor som helst hvor løn- og arbejdsvilkår er beskyttet af fagbevægelsens overenskomster eller en lovfæstet mindsteløn".

Ikke kun sydeuropa

I dag er Grækenland, Portugal, Spanien og Irland underlagt stramme spareprogrammer fra EU, IMF og den Europæiske Centralbanks side.

Programmerne kræver nedskæringer på sociale ydelser, og at offentligt ansatte bliver fyret eller sat ned i løn. Desuden bliver der, som eksemplet med Spanien viser, også lagt pres på fagbevægelsen for "friviligt" at indgå overenskomster med lønnedgang.

Kommissionen fremmer en nedadgående spiral, hvor lønninger eroderer, og almindelige menneskers levevilkår forringes.

Bernadette Ségol

EU-lande, der ikke er underlagt Trojkaens spareprogrammer, er dog også udsat for EU-krav. Faktisk er reallønnen under krisen faldet i alle EU-lande. Alligevel har 16 ud af de 27 EU-lande i år fået henstillinger fra EU om at sikre mere "konkurrencedygtige" lønninger og dagpengeregler.

Holland har for eksempel her i sommer fået en henstilling om  at "fremme overgangen til og tage fat på stivheder på arbejdsmarkedet, herunder reformere arbejderbeskyttelseslovgivningen og dagpengesystemet."  Den hollandske regering har reageret ved at indføre et optjeningskrav til dagpenge, der betyder, at man skal have været 38 år på arbejdsmarkedet for at få højeste arbejdsløshedsunderstøttelse.

Tyskland med de mange "arbejdende fattige" er det eneste land, der har fået en henstilling om at hæve lønnen for de lavtlønnede for at øge den hjemlige efterspørgel. Men det skal vel at mærke ske ved at sænke virksomhedernes udgifter til sociale sikringsbidrag og skatten på lavtlønnet arbejdskraft, så det ikke øger virksomhedernes omkostninger.

Prisen på arbejdskraft skal ned

Til Belgien skriver EU-kommissionen: "De umiddelbare skridt, der indtil videre er taget for at bringe lønudviklingen på linje med produktivitetsniveauerne er skridt i den rigtige retning, men er ikke tilstrækkelige… Der er stadig behov for strukturforbedringer i rammen for lønforhandlinger".

Og Frankrig skal "tage yderligere skridt til at sænke arbejdskraftens omkostninger… sikre at udviklingen i minimumslønnen understøtter konkurrenceevne og jobskabelse…"

Endelig skal Luxembourg "reformere lønfastsættelsessystemet, herunder dyrtidsreguleringen…"