Løn og arbejdsforhold kan være sværre at afdække, når bygherre benytter sig af udenlandske underentreprenører.

Den konklussion står tilbage, efter at Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) har udført en undersøgelse om danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft.

Det måtte sammenslutningen af byggefagforeninger (BAT) også sande, da de den 23. maj var på uanmeldt besøg på 1500 byggepladser. Her mødte de faglige aktivister blandt andre fire polske byggearbejdere, som var i gang med at renovere en gammel fabriksbygning på Krimsvej 29 ved Amager Strandpark i København.

De fire arbejdede til 40 kroner i timen, 10 timer i døgnet, 6 dage om ugen. De forklarede dengang til Arbejderen, at de boede på pladsen, ikke havde været hjemme i 14 uger og manglede løn for seks ugers arbejde.

Jeg har jo bare fået en sms en gang imellem med nogle materialer som de havde brug for og så er jeg kørt forbi med det

Tømrermester Anders Gisselbæk

En gang om ugen kom deres arbejdsgivers søn, Marcin Wawrzynska, forbi med indkøbsposer med madvarer, kaffe, sukker, og hvad mændene ellers havde brug for, for at udføre deres arbejde. For den tjeneste betalte arbejderne 300 kroner af deres løn.

Tømrermester Gisselbæk

De polske arbejdere havde ingen ansættelseskontrakt, og var selv i tvivl om, hvordan deres ansættelse hang sammen, hvem der udbetalte løn, og om der blev trukket skat af den.

Da fagforeningen skulle finde ud af, hvem der var ansvarlig, var det eneste, man havde at gå efter, et logo på arbejdernes timesedler med navnet "Tømrermester Gisselbæk".

Da Arbejderen ringer til tømrermester Anders Gisselbæk, sidder han i sin firmabil. Han forklarer, at han intet har haft at gøre med de polske arbejderes løn og ansættelsesforhold. Han har bare arbejdet med at skifte vinduer på den gamle bygning.

- Og så er jeg sådan en slags sjakbajs, som sørger for at indkøbe materialer til de fire polakker, fortæller Anders Gisselbæk.

Hvorfor står dit navn så på timesedlerne?

- Bygherre spurgte, om jeg havde en skabelon til timesedler, og det havde jeg, så jeg sendte dem til ham på mail, forklarer Anders Gisselbæk.

Vidste du at de fire arbejdere gik til 40 kroner i timen?

- Det ved jeg så nu (efter at have snakket med fagforeningen red.), og jeg må sige, at det synes jeg er noget svineri... Virkelig. Det kan man sgu ikke være bekendt.

Du er medlem af Dansk Byggeri. Har du ikke undersøgt hvilke forhold de fire polakker arbejdede under?

- Nej, jeg har jo bare fået en sms en gang imellem om nogle materialer, som de havde brug for, og så er jeg kørt forbi med det.

Pontus Langley

Manden, der ejer bygningen, som er ved at blive istandsat, er Pontus Langley. Han er direktør for rejseselskabet Langley Travel og for Copenhagen Airport Hotel.

Han erkender, at han er bygherre, og at han har hyret et unavngivet polsk firma til at renovere ejendommen.

Men heller ikke Pontus Langley har haft noget at gøre med de polske arbejderes løn og timeopgørelse. Han mener, at det var tømremester Anders Gisselbæk, som stod for at registrere deres arbejstimer.

Pontus Langley synes heller ikke, at det er i orden med en timeløn på 40 kroner, og har valgt at afbryde samarbejdet med det polske firma, efter han hørte om arbejdernes forhold:

"Hvis det passer, at de har fået 40 kr i timen så er dette ikke rimeligt og det er ikke noget, som vi vil accepterer fra vores underleverandører", skriver han i en mail til Arbejderen.

Pontus Langley har dog ikke undersøgt, om de polske arbejdere har fået den manglende løn for seks ugers arbejde.

Det ved Anders Gisselbæk til gengæld. Han fortæller, at arbejderne, efter BAT-kartellets besøg, standsede arbejdet og nægtede at genoptage det, indtil de fik deres løn. Sagen endte med, at de fik deres løn og rejste hjem.

Overenskomst

Efter BAT-kartellets besøg på pladsen tog tømrermesteren kontakt til fagforeningen.

- Jeg ringede ned i 3F og bad dem om at sende materialer om overenskomst til bygherre, og så har jeg ringet til bygherre og sagt, at jeg synes, han skal få styr på stumperne, før polakkerne kommer tilbage. Han har jo planer om, at de skal hertil og arbejde videre. Jeg har sagt til ham, at han risikerer at komme i fjernsynet og få blokader på nakken og det hele. Det har han så sagt, at han ville tygge på.

Bygherre Pontus Langley har dog ingen planer om at indgå overenskomst:

"Vi har ikke diskuteret nogen overenskomst, og jeg har svært ved at se, at vi skulle kunne gøre dette, da denne diskussion burde tages med den polske underleverandør. Vores indstilling generelt i dette spørgsmål er, at vi retter os efter de forordninger og regler, som gælder", forklarer han i sin e-mail til Arbejderen.

Selvom bygherrens udgangspunkt er at følge reglerne, har det dog ikke været muligt for 3F at finde det unavngivne polske firma i det lovpligtige RUT-register (Registret for Udenlandske Tjenesteydere). I en besøgsrapport fra Arbejdstilsynet, som Arbejderen er i besiddelse af, fremgår det da også, at firmaet den 8. april 2013 ikke var RUT-registreret.

Det fremgår ikke af besøgsrapporten, hvad navnet på den polske virksomhed er. Men direktørens navn er ifølge dokumentet Ewa Wawrzynska.