Igen i år har der været afholdt Nordisk Filmfestival i den nordtyske by Lübeck, i år for 55. gang. Sidste år til løb den danske Jagten stort set med alle priser. Det var en stor sejr til Thomas Vinterberg. I år løb de ligeledes danske I lossens time og Nordvest med en pris hver.

To danske pristagere

Filmfestivalen i Lübeck bliver større og større år for år, og i år blev der således præsenteret 120 film på 5 dage i en lang række biografer. Der var altså film fra morgen til sen nat. Arrangementet er godt tilrettelagt og PR er i top, så mange forestillinger var totalt udsolgte.

I juryen sad en dansker fra organisationen Kirker & Medier, Louise Rasmussen. Hun kæmpede bravt for, at Nordvest alene skulle vinde den fornemste pris, men det endte med, at den danske film måtte dele prisen med den norske Jeg er din.

I lossens time, instrueret af veteranen Søren Krag Jacobsen, vandt den kirkelige pris, hvilket ikke kom som nogen stor overraskelse. Den uddeles til "spillefilm af fremragende kunstnerisk værdi, som udtrykker menneskelige værdier i overenstemmelse med Evangelierne".

Ikke meget nyt

Alle de danske film - og dem var der 9 af - har allede været vist i danske biografer, så her var der ikke noget nyt at hente.

Den norske Jeg er din, der altså delte førsteprisen med Nordvest, er instrueret af Iram Haq. Den handler om en pakistansk kvinde med en søn på 10 år, som i Oslo lever helt efter europæisk skik og lyst. Hun elsker med mange forskellige mænd, uden at det fører til noget alvorligt, og det er ikke lige det familien, bryder sig om.

Det lykkes hende dog at blive rigtig forelsket i en svensker, som bor i Stockholm. Men intercity-kærligheden holder ikke, og da familien efter bruddet med kæresten fuldstændig bryder forbindelsen med pigen, ser fremtiden ikke særlig lys ud.

Jeg er din er Norges bidrag til den kommende Oscar-uddeling i februar 2014.

Islandsk bidrag

Islands nominerede Oscar-bidrag var festivalens åbningsfilm, Mænd og heste, der handler om det barske liv på landet i Island, hvor hesten er et meget vigtigt transportmiddel. Nok ikke en film, der vil få den store succes i Danmark - dertil er den næsten for islandsk.

Men ellers stod meget af festivalen på sang- og musik-film. Den mest interessante var nok en spillefilm over Monica Zetterlunds liv og virke, specielt inden for jazzen. Filmen kommer til Danmark i marts 2014

En dejlig svensk børnefilm blev der også plads til i programmet, Eskil og Trinidad, som foregår oppe i Nordsverige, og som er en herlig film om en dreng og hans drømme, hans evige flytten rundt med faderen, som arbejder på skiftende arbejdspladser i en periode på et halvt til et helt år og drengens mor, som bor i København, og som han savner meget.

Med 120 film har man ikke en jordisk chance for at se dem alle, men hvis biografimportørerne tør købe en række af de nordiske film, så venter der mange store oplevelser.

Desværre ser det ikke ud til, at de tør. Sidste års anden store succes på festivalen, Død mands dom, med manuskript af Klaus Rifbjerg og instrueret af Jan Troell kommer slet ikke til Danmark, og det er lidt af en skandale.

Film er blevet meget lettere at distribuere, efter at man er gået over til digitalisering af biograferne. Men alsidigheden i filmvalget er ikke blevet meget større, og det er en skam.