I Danmark er det svært at komme til at se de mange fremragende kortfilm, der årligt produceres. Derfor er Odense Film Festivalen (OFF) et must, for de der interesserer sig for kortfilm. For kun her kan man se næsten alt fra Filmskolens afslutningsfilm over Viborg Animationsskoles film til kostbart producerede dokumentarfilm støttet af Det Danske Filminstitut.

Odense Film Festival var i år en dundrende succes. Der var udsolgt til næsten alle forestillingerne. 

Temaet i år hed "I krig og kærlighed", og Odense Film Festival 2015 kunne også fejre 40-års fødselsdag og 30-års jubilæum. I anledning af jubilæerne var alle sejl sat til. Et væld af berømte filmpersonligheder deltog med foredrag og diskussioner, da festivalen løb af stabelen sidst i august.

Filmpersonligheder

Danmarks store filminstruktører som Theodor Christensen, Jørgen Roos og Henning Carlsen blev hyldet med udvalgte film, og Jakob Stegelmann fortalte om sine yndlingsanimationsfilm. Jørgen Leth, Christian Braad Thomsen, Erik Clausen, Martin Strange-Hansen, Mikkel Munch-Fals og mange andre fortalte om deres arbejde og viste klip fra udvalgte film. Her var chancen for at se tidligere vinderfilm, hvis man da kunne overkomme at finde rundt i det enorme tilbud, som alt sammen var helt gratis.

I dag kan en kortfilm vare fra ganske få sekunder til max 3o minutter, hvilket gør det muligt at lave forevisninger på festivalen med 6-9 forskellige film.

I år var der i hovedkonkurrencen 12 serier med 69 kortfilm fra 36 forskellige lande, fire serier med animationsfilm og fire serier med danske film.

Grand Prix Prisen for bedste film i hovedkonkurrencen blev tildelt engelske John Threfall for "Over", hvor et mysterium i en fredelig forstad fortælles baglæns i tid. Vi følger politiets arbejde, men fatter først allersidst, at et frossent lig er faldet fra et landende fly ned på en parkeret bil. En flygtning fra Angola nåede frem til det forjættede land, men ikke i live! En relevant historie i netop disse dage.

I den danske konkurrence vandt Milad Alamis film "Mommy", om en ganske ung mors forsøg på at deltage i vennernes drukfester på trods af en 3-årig datters krav om opmærksomhed og kærlighed. Den lille drikker øl og smager på mors cigaret. Hashtågerne hænger overalt i den lille lejlighed, og datteren har svært ved at falde i søvn, så mor kan smutte ud i byen. Datteren vågner alene i mørket, eller hun vækkes af underlige lyde fra mor, der døddrukken er sammen med en fyr på sofaen. Det er hjerteskærende og stærkt. "Mommy" vandt også Robertprisen og går nu videre til Hollywood.

Krig og kærlighed   

"Shok" fra Kosovo fortæller om to store drenge, der får problemer med arrogante og nærmest racistiske serbiske soldater, der med foragt og trusler stjæler drengenes cykel: ”Hvorfor skal beskidte albanerunger have en cykel, når min serbiske nevø ingen har”. Kosovo er i dag et selvstændigt land, men Serbien var meget længe om at slippe det, og mange tusinder blev myrdet.   

Den russiske film "Didn’t see, Didn’t do" af Rostislav Smirnyagin fortæller om to unge drenge langt ude i provinsen. De keder sig og laver alvorlige drengestreger og en motorcyklist bliver dræbt. Venskabet opløses. Samvittigheden plager. Hvordan tackler man denne uvante situation? Deres mor står over for en forflytning til Moskva. Medens den ene fortsætter sine drengestreger, bryder den anden sammen. Han reddes imidlertid, da moderen efter bekendtes gode råd beslutter at lade som ingenting og rejse væk. De unge drenges spil var fremragende og rystende.

Et væld af berømte filmpersonligheder deltog med foredrag og diskussioner

En af Danmarks største dokumentarister Jon Bang Carlsen, deltog med en fascinerende film fra Letland  "Cats in Riga". Ulaa Salim vandt publikumsprisen for sin meget vedkommende "Vore fædres sønner", der sætter fingeren på generationskløften i indvandrer samfundene.  En ung indvandrer rapper sit budskab ud: På trods af den ældre generations gode uddannelser hjemmefra, regnes de i Danmark for dumme perkere. Hvordan skal deres børn, der har en helt anden moderne uddannelse, kunne forstå og leve sammen med de ældre? Jo, værktøjet hedder nemlig kærlighed og respekt.

Der var 24 animationsfilm med i år, heraf var 8 danske. Vinderen af Børge Ring-prisen blev den græske "Dinner for few" af Nassos Vakalis, en skarp satire over kirken og overklassens ragen til sig på de fattiges bekostning.

Talentpris til film om krigen 1864

Talentprisen gik til den danske "No Mans Land" af David Adler, en film der passede til årets tema "I krig og kærlighed". To unge sønderjyske soldater befinder sig i en skyttegrav i Frankrig i året 1916. Der er mudder og død overalt. Det er ikke deres krig, og takket være Danmarks tab af Slesvig i 1864 må de kæmpe på tysk side under Første Verdenskrig, hvor Danmarks officielle stilling er neutral. De finder sammen i venskab og kærlighed, mens kuglerne fløjter dem om ørerne.

Mine favoritter blandt animationsfilm en var den spanske "Zepo" af Cesar Diaz Melendez, der meget smukt animeret og på kun tre minutter fortæller en uforglemmelig barsk historie om barnemord og hensynsløshed.

En anden animationsfilm var den smukke film fra Ukraine af Anatoliy Lavrenishyn, "Songbirds Shop". Et foruroligende eventyr, der kunne være fra eventyret "Tusind og èn nat", om fugle med menneskeansigter, der sidder i bure og sælges for deres stemmers skønhed. I denne verden er det pengene, der tæller. En rigmand steger dem og serverer dem for sine gæster! Kun fløjtespilleren har sans for kunsten og redder den underskønne sopran.

Odense Film Festival var i år en dundrende succes. Der var udsolgt til næsten alle forestillingerne. Mange kom fra København og Jylland for at kunne opleve den helt vidunderlige stemning af samhørighed og glæde, der gennem årene har været en vigtig del af mødet mellem alverdens filmelskere i eventyrbyen Odense.