Filmen "Hemingway & Gellhorn" med den danske Metallica trommeslager Lars Ulrich i rollen som den legendariske, hollandske dokumentarist og anti-fascist Joris Ivens, er på gaden som dvd. Filmen kan også ses på HBO Nordic. Ernest Hemingway er kendt ligesom hans hustru Gellhorn i årene 1940-45. Hun var senere en anerkendt krigskorrespondent. Men hvem er Joris Ivens?

Joris Ivens var en af verdens største kommunistiske filmdokumentarister. Født i en hollandsk velhaverfamilie i 1898, arbejdede han i sin fars fotoforretning. Som 13-årig lavede han sin første film. Efter militærtjeneste drog han til Berlin og studerede fototeknik. Han blev i slutningen af 1920’erne kendt internationalt for den poetisk realistiske kortfilm "Broen" (1928), som var en hyldest til ingeniørarbejdet.

Han var han med til at oprette "Filmligaen", hvor blandt andet de kendte sovjetiske instruktører Sergei Eisenstein og Vsevolod ("Moderen") Pudovkin kom og blev hans venner.

I 1931 rejste han til Sovjetunionen for at lave en film om Sovjetstatens første femårsplan og ungkommunisternes frivillige indsat ved opbygningen af stålindustribyen Magnitogorsk bag Uralbjergene. "Song of Heroes" havde premiere 1932 med musik af Brechts komponist Hanns Eisler.

 Året efter lavede han "Borinage" om konsekvenserne af en minearbejderstrejke i byen Borinage året før. I årene 1936-45 boede han i USA, hvor han kom sammen med flygtninge som Brecht, Eisler, Marcuse og atomfysikeren Oppenheimer, men han filmede verden over. Ivens hovedværk, og en af de vigtigste om den spanske borgerkrig, er "Spansk jord", hvor Ernest Hemingway medvirker. Filmen var finansieret af en række Hollywoodstjerner, hvoraf nogle senere blev ofre for McCarthys skueprocesser.

Rejsen til Kina

I 1938 rejste han til Kina for at filme "De 400 millioner" om kommunisternes modstand mod den japanske invasion. Kameramanden var den verdensberømte fotograf Robert Capa og filmen havde atter musik af Hanns Eisler. Capas kamera er i dag udstillet på revolutionsmuseet i Beijing. 

I 1941 lavede han "Vores russiske front", der viser situationen i Sovjetunionen før og efter Hitlers angreb. Filmen var ment som en appel til det amerikanske folk om at gå ind i krigen og bidrage til fascismens nederlag. Musikken var af den russiske komponist Sjostakovich.

I slutningen af krigen lavede han beredsskabsfilm i USA. Han var stemplet som kommunist af FBI og den amerikanske kommunistforskrækkelse fik ham til at drage til Indonesien og Australien. I Indonesien blev han filmkommisær og fik til opgave af den hollandske regering at lave en film om landet. Joris Ivens forlod projektet på grund af dets imperialistiske karakter, og han lavede i stedet illegalt den anti-kolonialistiske "Indonesien kalder".

Frem til 1950 lavede han flere film for de nye østeuropæiske folkedemokratier, Bulgarien, Polen, Tjekkoslovakiet og DDR. Så var han atter i Kina hvor han underviste i at lave ugerevyer og dokumentarfilm på Filmakademiet i Beijing. Det blev til film som "Før foråret" (1958) og "600 millioner er med dig". Den sidste handler om de store demonstrationer mod den britiske invasion af Libanon.

Fra Cuba til Vietnam

Da revolutionen på Cuba kom i 1959, fløj Joris Ivens derover. Ud over at undervise og holde foredrag, lavede han to film for det cubanske filminstitut. Den ene, "Carnet de Viaje" er et filmet brev til Charles Chaplin, hvor Joris Ivens på impressionistisk og poetisk vis rapporterer om de første resultater af revolutionen. Den anden er om Folkets Hær.   

I 1962 underviste han i Chile, hvilket kastede "En Valparaiso", "Det lille cirkus" og "Sejrstogtet" af sig. Den sidste, der var Joris Ivens første 16mm film, følger Salvador Allendes succesrige valgkamp i 1964, hvor han fik over en million stemmer.

Så drog han i 1965 til Vietnam, hvor han lavede "Langt fra Vietnam" (1966). Filmen skildrer dagliglivet i Hanoi under de evige amerikanske bombetrusler. Året efter kom den to timer lange "17. breddegrad – Vietnam i krig" om folkekrigens principper. Året efter lavede han "Folket og dets våben" om Laos.

Helliget socialismen

Hele Joris Ivens filmproduktion var helliget socialismen, de undertrykte og antifascistiske kræfter. Derfor var det naturligt, at han i 1967 modtog den fornemme Lenin fredsprisen, som også danske Herluf Bidstrup har modtaget.

I starten af 70’erne var han igen i Kina, og bidrog til udviklingen af kinesisk film og i 1976 kom et 12 timer langt epos fra kulturrevolutionens tid, "Hvordan Yukong flyttede bjergene". Det er en serie på tolv afsnit om folket, klassekampen og dagliglivet i Folkerepublikken.

Den flyvende hollænder døde i 1989, kort efter han havde lavet sit filmiske testamente "En historie om vinden".  Filmen modtog samme år Venedig festivalens "Den gyldne løve". Joris Ivens nåede at lave over 40 film. I 1969 udkom hans selvbiografi "Kameraet og jeg", men desværre kun på engelsk.

Herhjemme fås en boks med fem dvd’er og 20 af hans film, herunder "Spansk jord" med engelske eller franske undertekster. En af verdens fornemmeste dokumentarpriser bærer hans navn. Joris Ivens Prisen uddeles hvert år under den prestigefyldte "Internationale Dokumentarfilmfestival" i Amsterdam.