Brutalitet, voldtægter, slave øver vold mod slave. En fri mand, en sort mand, bliver slave og sættes til at piske en anden slave, en sort kvinde. Volden fylder meget i instruktøren Steve McQueens film ”12 years a slave”. Volden fyldte også meget i slavernes liv, det er velkendt.

Tænk på børnearbejde, sexslaveri, østeuropæiske arbejdere på slavelignende kontrakter. Grundlaget for at købe og sælge mennesker er ikke forsvundet.

Det er måske ikke så velkendt, at frie mænd og kvinder, kunne blive kidnappet og solgt til slaver. Men det skete for amerikaneren, Solomon Northup, og det lykkedes ham senere at skrive en bog om sin egen historie. Bogen danner baggrund for filmen ”12 years a slave”, der er ny på lærredet.

I filmen ”12 years a slave” er Solomon Northup (Chiwitel Ejiofor) er en fri mand og søn af en frigiven slave. Han bor med sin familie i staten New York, har ejendom og er en efterspurgt violinspiller. Spekulanter ser chancen for at kidnappe ham, og sælge ham som slave. Året er cirka 1840, og hvem vil kunne finde en slave, der har fået tæsket et nyt navn, Platt, ind i hovedet, og befinder sig langt borte fra New York på et gods i Sydstaterne?

Langtrukne scener

Solomon holder dog stædigt fast i at ville ud af slaveriet igen trods mishandling, depressioner og opgivenhed. Han prøver at flygte, han forsøger at skrive et brev til sin familie og venner, så hans frihedsbrev kan komme frem til ham og udfri ham. Men hvordan skaffer han papir og blæk? Og hvordan får han brevet postet, for hvad skal en slave ved et postkontor?

Filmen er til tider alt for langtrukken. Gode scener uden musik, bare med stille smertefuldt udtryk i skuespillerens ansigt kan virke stærkt, men her bliver de trukket til illusionen brister, og man næsten kan høre instruktøren og kameramanden diskutere næste scene.

Gode bærende scener for filmen er spejlinger af den sorte mand i den hvide, og omvendt.

Solomon er den hvide godsejer Edwin Epps (Michael Fassbender) overlegen intellektuelt og menneskeligt, men ejendomsretten afgør, hvem der bestemmer over den anden, og hvem der bestemmer synet på menneskene. Med Bibelen i hånden holder godsejeren andagt hver søndag for både sin familie og sine slaver. Her oplæser han passager, der kan begrunde det enes menneskes hersken over det andet, samt retten til at tugte.

Køb og salg af mennesker

Den hvide sydstatskvinde og godsejerfrue Mistress Epps spilles brandgodt af Sarah Paulson. Hun er den forsmåede, undertrykte hustru, der kun kan finde hævn for sin jalousi mod Pattsey (Lupita Nyong'o), den sorte slavinde, som godsejeren jævnligt voldtager, ved at sparke nedad og kræve piskning af Pattsey. Steve McQueen har som instruktør skabt mange flotte og grufulde og uden tvivl realistiske scener i filmen.

Hvordan kunne det ske, uden at nogen greb ind? Men hvis vi lige kigger ud på idag, hvor vi forsøger at bekæmpe børnearbejde og sexslaveri, samt østeuropæiske arbejdere på slavelignende forhold, så må vi konstatere, at grundlaget for at købe og sælge mennesker ikke er forsvundet.

Skiftende danske konger har haft slaver på de Vestindiske Øer, de danske kolonier. De første slaver var hvide. Danske og norske straffefanger, der blev sendt til Vestindien men bukkede under for sygdomme og klima. Den daværende danske konge fik heldigvis et tip fra franskmændene på Haiti: Skaf nogle sorte slaver fra Afrika! Og så begyndte en særdeles indtægtsrig slavehandel, også kaldet Trekantshandelen.

Solomons Northups bog udkom i 1853 i USA og vakte stort røre. Slaveriet blev dog først afskaffet ved lov under den Amerikanske Borgerkrig (1861-65).

Filmen er nomineret til ni Oscars og har vundet en Golden Globe.