Hvert år snydes de offentlige myndigheder for cirka to milliarder kroner ved hemmelige aftaler i byggebranchen. Fra flere sider aftales på forhånd de priser, som indgår i licitationer, hvor det offentlige som regel tager det billigste.

Hvis dansk film kan bevæge sig ud på de danske arbejdspladser og virkelig fortælle om, hvordan virkeligheden er, så har ”Kartellet” åbnet en dør.

Instruktøren Charlotte Sachs Bostrup og forfatter og filmfotograf Henrik Kristensen har i fire år research’et på dette mærkværdige og hemmelige område og har fået mange uhyrlige historier fra det virkelige liv om håndværksmestre, som ikke ønskede at indgå i dette aftalte fællesskab, og derfor blev voldsomt chikaneret – i nogle tilfælde ramte det også deres familie.

Rygter og mafiametoder

En mester opdagede, at man i branchen havde spredt et rygte om, at vedkommende var stærkt alkoholiseret, og at man ikke kunne stole på vedkommende. En anden oplevede, at der var sat en stor kniv i hans hoveddør. En tredje fortalte om, hvordan hans kone og børn i det lokale supermarked var blevet voldsomt chikaneret, og der var kastet tomater efter dem.

Det er disse historier fra det virkelige liv, som er baggrunden for filmen "Kartellet". Det kunne være blevet til en spændende og interessant film om mafialignende metoder i byggebranchen, og hvordan den enlige kamp mod de store næsten er dømt til undergang.

 Man kan sammenligne ”Kartellet” med ”Jagten”, hvor det også var den enliges kamp mod de mange. Men mens ”Jagten” hele tiden var overraskende og utrolig spændende på flere planer, så er ”Kartellet” ikke spor spændende. Det værste er, at den er utrolig forudsigelig.

Vi får et indblik i de beskidte metoder, der bruges blandt andet ved hjælp af rockere, og om hvordan nogle af de større håndværksmestre benytter billig polsk arbejdskraft.

I filmen er fagforeningerne overhovedet ikke involveret, og det offentlige system virker stort set tossegod, ligesom politiet ikke mener, at de kan gøre noget, før de har beviser.

Interessant emne

Mange kendte skuespillere medvirker, men de spiller næsten alle stort set sig selv. Man føler ikke, at de er de personer, som de skulle foregive at være.

Det er lidt synd for filmen, for emnet er yderst interessant og kunne godt have skabt en debat på samme måde, som ”Jagten” gjorde omkring beskyldningerne for at være pædofil. En beskyldning man hænger fast i, uanset at man bliver renset og frikendt.

Det mest positive er, at hvis dansk film kan bevæge sig mere ud på de danske arbejdspladser og virkelig fortælle om, hvordan virkeligheden er, så har ”Kartellet” åbnet en dør.

Frisk mod Charlotte Sachs Bostrup, næste gang lykkes det måske bedre.