04 May 2026  

KBH: Let skyet, 10 °C

60-året for angrebet på Moncada-kasernen

Oprørsdagen

60-året for angrebet på Moncada-kasernen

I dag fejrer cubanerne årsdagen for angrebet på Moncada, som blev startskuddet til den cubanske revolution.

1: Fidel Castro (yderst til højre) og en række andre oprørere blev anholdt efter det mislykkede angreb på Moncada-kasernen. 2: Angrebet bliver alligevel set som startskuddet på den cubanske revolution, og jubilæet bliver fejret over hele Cuba. Her fra byen Santiago de Cuba.
1: Fidel Castro (yderst til højre) og en række andre oprørere blev anholdt efter det mislykkede angreb på Moncada-kasernen. 2: Angrebet bliver alligevel set som startskuddet på den cubanske revolution, og jubilæet bliver fejret over hele Cuba. Her fra byen Santiago de Cuba.
FOTO: Valentin Sanz/AFP/Scanpix

I dag fejrer cubanerne 60-årsdagen for angrebet på Moncada-kasernen i Santiago det Cuba.

Målet var at erobre kasernens våben og udsende en appel om oprør.

Datoen gav navn til 26. juli-bevægelsen som med Fidel Castro i spidsen førte til den cubanske revolution og befriede Cuba for militærdiktaturet under Fulgencio Batista.

Det er en af de vigtigste nationaldage i Cuba, hvor den fejres som "Den nationale Oprørsdag".

Den 26. juli 1953 kl. 05.21 angreb 150 unge cubanere kasernen med Fidel Castro i spidsen. Målet var at erobre kasernens våben og samtidig udsende en appel om oprør til den cubanske befolkning.

Angrebet mislykkedes, og i den efterfølgende uge blev halvdelen af oprørerne fanget, tortureret og myrdet.

Fidel Castro blev arresteret og idømt en lang fængselsstraf.

Retssagen mod bevægelsen gav Castro anledning til at propagandere for revolutionen, og hans berømte forsvarstale "Historien vil frikende mig" blev til et politisk program for 26. juli-bevægelsen (M-26).

>> Køb "historien vil frikende mig" her

Folkestemningen tvang Batista til at give sine politiske fanger amnesti og efter to år blev Castro løsladt, rejste til Mexico, og organiserede en ny revolutionær gruppe der vendte tilbage til Cuba med båden "Granma", og indledte guerillakamp i Sierra Maestrabjergene i den østligste del af landet.

Modstandskampen spredte sig over hele landet, og i løbet af 1958 vandt guerillaen en række afgørende militære sejre over de ellers overlegne Batistastyrker. Batista blev tvunget til at flygte fra landet nytårsnat 1958-59, samtidig med at guerillastyrker under ledelse af Ernesto "Che" Guevara" Camilo Cienfuegos nærmede sig Havana. I løbet af blot to år havde Castros 26. juli bevægelse demoraliseret Batistas korrupte hær.

Årsdagen bliver også fejret i Danmark: I aften inviterer Dansk-Cubansk Forening til fest i gårdhaven foreningens nye lokaler i Valby Kulturcenter klokken 17 til 22.

Dansk-chilenske Miguel Báez og den kendte flamencoguitarist Christian Sievert spiller cubanske sange og der er lækker grill-mad og bar.

>> Læs mere og tilmeld dig på Facebook her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. jul. 2013 - 14:41   27. jul. 2013 - 10:58

Cuba

se@arbejderen.dk