Anette Eklund Hansen er cand.mag i historie og kinesisk og arbejder i dag på Kvinfo. Hun fortæller her om sig selv:

– Jeg er 59 år (lidt endnu) og har hovedfag i historie fra Københavns Universitet i 1983. Jeg blev ansat på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv som arkivar i 1986, og arbejdede der i 25 år, dels i arkiv og bibliotek, dels med forskning og formidling af arbejdernes og arbejderbevægelsens historie. Nu er jeg ansat i Kvinfo.

– Jeg har siden min studietid beskæftiget mig både med arbejdernes og kvindernes historie i perioden 1870 og op til i dag. Fra slutningen af 1970’erne har jeg været medlem af Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, SFAH. Siden 1982 har jeg siddet i forskellige redaktioner, og jeg har også tidligere siddet i bestyrelsen. Jeg er stadig med i Arbejderhistories redaktion. Jeg har derfor både i arbejdslivet og i fritiden kunnet dyrke min historiefaglige interesse for arbejdernes og kvindernes historie.

ARBEJDERKVINDERNES HISTORIE

– Jeg har over årene forsket i og formidlet mange aspekter af arbejderhistorien. Fra landarbejdernes levevilkår, til bryggeriarbejdernes og L0’s historie. Altid så vidt muligt med et kønsperspektiv.

– Jeg har altid interesseret mig for og skrevet om arbejderkvindernes historie: Levevilkår, arbejdsvilkår og faglig og politisk organisering, ligeløn, barselsorlov, daginstitutioner, kvindernes situation mellem lønarbejde og familie. Det vil sige velfærdsstatens historie set fra en kvindesynsvinkel, og kvindernes påvirkning af velfærdsstatens udvikling.

– Mit sidste større projekt var 100-året for indførelsen af 8.marts - den internationale kvindedag - og afholdelsen af den anden internationale socialistiske kvindekonference i 1910.

– 100-års jubilæet festligholdt vi blandt andet ved at holde en nordisk konference om arbejderkvinder i 100 år, en hjemmeside på www.aba.dk og et temanummer af Arbejderhistorie, hvortil jeg skrev en  artikel om 1910-konferencen, dens forhistorie og forløb. En del af kildematerialet er breve fra Clara Zetkin, som ikke tidligere var blevet brugt.

ET BARN AF MIN TID

– Når jeg har valgt at beskæftige mig med de to hovedområder, jeg har, og det 19.-20.århundredes historie, er det blandt andet, fordi jeg er et barn af min tid.

– Jeg fik min uddannelse i 70'erne og har altid været både politisk og kvindepolitiske interesseret. Min baggrund i en ikke akademisk familie skærpede interessen for almindelige menneskers historie.

– Jeg har forsøgt gennem mit fag at synliggøre arbejdernes og kvindernes historie som en del af Danmarkshistorien ved at stille nogle af de spørgsmål til historien, som ikke ellers blev stillet i mainstreamhistorien.

KEND DIN HISTORIE

– Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, ABA, havde engang et slogan om, at du skal kende historien for at kunne forstå nutiden og kunne forme fremtiden. Det er på den måde jeg mener, man - eller offentligheden - kan bruge historien. Det er vigtigt at vide, hvordan historien hænger sammen, hvad der skete, hvem der var aktører, og hvilke interesserer de havde.

– Et eksempel kunne være historien om efterlønnen, som jo virkelig er blevet bragt til torvs uden at den store faktuelle viden er fremgået.

– Vi har også i de seneste ti år set mange misbrug af historien, hvor den – med eller uden fortsæt - bliver bragt til torvs i fejlagtige udgaver og brugt/misbrugt i en politisk dagsorden.

– Vi ser det også ude i verden, hvor historiebøgerne bliver skrevet, så det passer med siddende regimers historieopfattelse, uanset at faghistorikere protesterer. Så viden om historie er vigtig, men den kan absolut misbruges. Men det ændrer ikke ved, at viden om historien er vigtig i nutiden for at kunne forstå, hvad der foregår.

KVINDERNES PLADS I HISTORIEN

– Hvad angår arbejderkvindernes historie har det fra min studietid været et vigtigt projekt for mig at forske i og formidle denne historie.

– Synliggørelsen af arbejderkvindernes historie giver kvinderne en plads i Danmarkshistorien og en identitet. Det giver en forståelse for dynamikken i samfundsudviklingen og aktørerne får deres plads. Og her kan biografierne grave skjulte historier og netværk frem, som ellers er vanskeligt at gøre synlig.

– Jeg sad i sin tid i styregruppen for Dansk Kvindebiografisk Leksikon, som nu findes online på Kvinfo. Gennem arbejdet med biografierne og især, da leksikonet kom online, blev en underskov af netværk på kryds og tværs gjort synlige, hvor vi ikke tidligere havde kunnet set sammenhænge. Det gav et nyt tilskud af viden til at videreudvikle biografierne. Jeg har siden arbejdet lidt med kollektive biografier, som er en god metode at bruge på grupper, hvor der ikke findes så mange kilder.

SEJE PIONERER

– Derudover synes jeg biografier er spændende at skrive, fordi de dels sætter fokus på personer, som har været frontløbere, men samtidig giver mulighed for at trække det netværk og den historie ind, som personen er en del af og har ageret i. Og så kan mange godt lide at læse den personlige historie, så formidlingsmæssigt er det også en god ide.

– Det er så en ekstra fornøjelse at kunne skrive om pionererne blandt arbejderkvinderne, fordi de er så seje. De havde stort set hele verden imod sig, og alligevel fik de ved egen og hinandens kraft sat nogle milepæle og nogle spor i historien, som andre kunne bygge videre på.

– Jeg ved ikke om nutidens kvinder kan lære noget af historien. Måske kan arbejderkvindernes eksempel vise, at det nytter noget at gå sammen med andre i netværk eller organisationer og arbejde i fællesskab på at opnå de mål, man har sat sig. Det er i hvert fald, hvad forskningen i køn, magt og politik viser, og også hvad vi kan se af arbejderkvindernes kamp for bedre vilkår, hvis vi ser på situationen for 100 år siden og i dag - trods alt.