Den 24. december 1914, for præcis 100 år siden, blev der mellem skyttegravene langs vestfronten indgået en spontan våbenhvile, som er gået over i historien som "Julevåbenstilstanden 1914", også kaldet "Julefreden 1914".
De fleste tyskere er muntre og glade folk, og det forekommer så tåbeligt at slås mod dem
Anonym britisk soldat
Julefreden 1914 er en blanding af historie og myte, og man kan læse adskillige fortællinger om hvordan højtiden blev fejret, og hvor længe freden varede, hvilket har varieret langs fronten, som strakte sig fra Belgiens kyst til den schweziske grænse.
Sikkert er det dog, at britiske, franske og tyske soldater lagde deres våben, forlod skyttegravne og mødtes i "ingenmandsland". For en stund var krigens rædsler sat på pause, og julefreden sænkede sig over skyttegravene.
Stille nacht
Forskeren Mark Perryman fra University of Brighton beskriver på netstedet Counterfire begivenhedernes gang ved Pont Rouge ved den belgisk-franske grænse.
De tyske soldater havde udstyret deres skyttegrave med juletræer og levende lys, som briterne juleaften kunne se fra den anden side af "ingenmandsland". Tyskerne sang "Stille nacht, heilige nacht", og briterne stemte i med "Silent night" – på dansk, "Glade jul, dejlige jul".
Den 25. december om morgenen mødtes soldaterne mellem skyttegravene og udvekslede tobak og andre gaver. Kamphandlingerne var indstillet, kanonerne var tavse.
"De fleste tyskere er muntre og glade folk, og det forekommer så tåbeligt at slås mod dem" beretter en britisk soldat i avisen The Times den 1. januar 1915, skriver Hans Henrik Fafner på hjemmesiden historienet.dk.
Han skriver desuden, at Julefreden i 1914 stort set var en engangsforestilling. Den britiske generalstab, og den tyske må man formode, kunne ikke acceptere "fraternisering med fjenden", skriver Hans Henrik Fafner.
Fodbold
Ved Pont Rouge, fortæller Mark Perryman, fandt soldaterne ud af, at de havde mere tilfælles end deres efterladte familier hjemme. De begyndte at spille fodbold.
Fodbolden blev produceret af det, man havde ved hånden, de tunge uldfrakker blev brugt som målstolper.
"Det faktum at fodbold bandt folk sammen midt i denne blodige konflikt, viser hvor centralt fodbold har været for arbejderne i Storbritannien og resten af Europa i begyndelse af det 20. århundrede", skriver Mark Perryman.
Tyskland vandt fodboldkampen 3-2.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278