Den 9. april 1940 iværksætter overkommandoen for den tyske værnemagt operation Weserübung, angrebet på det neutrale Norge og Danmark.

Efter halvanden times krisemøde beslutter den socialdemokratisk-radikale regering under Thorvald Stauning at opgive kampen og tillade Tyskland en såkaldt "fredsbesættelse" af Danmark.

Klokken kvart i fire om morgenen overskrider den tyske hær grænsen ved Kruså. Næsten samtidig landsættes styrker på Langelinje for at sikre kontrollen med den danske administration og tvinge regeringen til hurtig overgivelse. Desuden nedkastes der flere steder faldskærmstropper i verdenshistoriens første luftbårne invasion.

Fem års besættelse

Overfaldet er et brud på den ikke-angrebs aftale, som Danmark har indgået med det nazistiske Tyskland mindre end ét år tidligere. Men Tyskland har brug for lufthavnen i Aalborg og København for erobre Norge.

Angrebet på Norge udspringer af Englands og Frankrigs krigserklæring mod Tyskland 3. september året før. Den krig kommer meget ubelejligt for Hitler, som kun er interesseret i at erobre Sovjetunionen. Tyskland er derfor nødt til at sætte sig tungt på leverancerne af jernmalm fra Sverige og Norge og hindre enhver engelsk indflydelse.

Oprindeligt har det kun været Tysklands plan at erobre de danske lufthavne og lade resten af landet forblive neutralt, men i sidste øjeblik bliver det besluttet at besætte hele landet. Danmark har tidligere været en trofast ven af den nazistiske nabo, og det fornægter sig heller ikke. Efter halvanden times krisemøde beslutter den socialdemokratisk-radikale regering under Thorvald Stauning at opgive kampen og tillade Tyskland en såkaldt 'fredsbesættelse' af Danmark.

Med regeringens velsignelse

Det bliver starten på en fem års besættelse, de tre år med regeringens velsignelse, der står som en af de sorteste pletter i Danmarkshistorien. I de næste år bliver danskernes frihed gradvist beskåret, og grundloven krænkes gang på gang for at "tjene landets interesser bedst".

I virkeligheden er det først og fremmest de store virksomheders interesser, der bliver tilgodeset. Dansk kapital med A. P. Møller i spidsen tjener styrtende summer på kontrakter med værnemagten og på billig arbejdskraft i form af slavearbejdere på danske fabrikker i Tyskland. Den danske arbejderklasse oplever voldsomme prisstigninger, varemangel og stadig grovere udnyttelse.

I 1943 får befolkningen endeligt nok af nedværdigelserne og udnyttelsen, og regeringen bliver tvunget til at afbryde det gode samarbejde.

På det tidspunkt er krigslykken vendt og regeringen ser en fordel i at stå sig godt med Tysklands modstandere, når krigen slutter. A. P. Møller og venner fortsætter dog det frugtbare samarbejde helt frem til 1945, hvor USA`s hær er klar til at overtage tyskernes kontrakter.