I de tidlige morgentimer den 9. april 1940 krydser tyske tropper den danske grænse i Sønderjylland. Næsten samtidig lander en deling tyske soldater på Langelinie I København og sætter kurs imod Amalienborg. Kort tid senere lander tyske faldskærmstropper i Aalborg Lufthavn i det første luftbårne infanteriangreb i verdenshistorien. Angrebet på Danmark er i gang.

Den danske hær sætter sig voldsomt, men forgæves til modværge, og efter blot seks timer beslutter den danske regering at acceptere den nazistiske besættelse. 

Frankrig og Storbritanniens krigserklæring mod Nazityskland efter angrebet på Polen har for en tid stukket en kæp i hjulet for Hitlers drømme om en storstilet erobringskrig imod Sovjetunionen, og samtidig er Skandinavien blevet strategisk vigtigt i stormagternes kamp om magten over forsyningslinierne på havet.

Tidligt i 1940 beslutter den tyske overkommando at indlede et angreb på Norge for at komme briterne i forkøbet. Nærmest som en eftertanke bliver det også besluttet at lade invasionen omfatte Danmark. Hermann Görings luftvåben har brug for Aalborg som base for operationerne i Norge, og da risikoen er for stor ved at lave en midlertidig besættelse af Nordjylland, bliver hele Danmark trukket ind i Tysklands krig.

Det nazistiske Tyskland har ellers ikke betragtet Danmark som en mulig fjende, men derimod som en loyal samarbejdspartner, og som det skal vise sig, ikke uden grund. Da invasionen med kodenavnet "Operation Weserübung” begynder den 9. april, går tingene dog langt fra efter tyskernes plan.

Den danske hær sætter sig voldsomt, men forgæves til modværge, og efter blot seks timer beslutter den danske regering – med Kong Christian den 10.s velsignelse – at acceptere den nazistiske besættelse, og tre års skamfuld samarbejdspolitik tager sin begyndelse. 

Dagens kampe koster den danske hær 16 døde og 20 sårede, mens tyskernes tab beløber sig til 203 mand.