29 Jan 2023  

KBH: Spredte skyer, 4 °C

Derfor fejrer vi 1. maj

Historisk kampdag

Derfor fejrer vi 1. maj

Traditionen tro danner 1. maj rammen om arbejdernes internationale kampdag. Men hvorfor er det lige den første dag i maj måned, der er blevet valgt som demonstrationsdag?

FOTO: Andrea Sigaard
FOTO: Mette Kramer Kristensen
FOTO: Andrea Sigaard

1. maj er mere end bare rudekuverter i postkassen, ustadigt forårsvejs og kirsebærtræer i fuld flor.

I mere end hundrede år har denne første dag i maj måned været dedikeret som arbejderbevægelsens fest- og kampdag.

Når valget faldt på den 1. maj, skyldtes det, at der i USA var tradition for at demonstrere for otte-timersdagen den 1. maj
​Knud Knudsen

Over hele verden holder arbejdere og fagforeninger demonstrationer og møder for at sætte fokus på deres krav og mobilisere til kamp for deres rettigheder.

Men hvorfor er det lige 1. maj, vi går i demonstration, hører politiske talere, drikker kolde fadøl, og for nogles vedkommende – finder picnickurven frem fra kælderen, og mødes i Fælledparken i København, i Tangkrogen i Aarhus eller nogle af de mange andre steder, arbejderbevægelsen samles denne dag?

Otte-timers arbejdsdag

I en række lande - herunder Danmark - var 1. maj dagen behæftet med traditioner. Valborgsdag - 1. maj - var fra gammel tid en festdag, hvor man fejrede forårets komme. I Danmark var 1. maj også skiftedag for det store antal tyende, som skulle have en ny plads hos en arbejdsgiver frem til november. 1. maj var derfor en fridag, og de som ikke skiftede plads deltog i festlighederne.

Siden 1. maj 1890 har man afholdt international demonstrationsdag denne dag – i begyndelsen som en kamp for otte-timers arbejdsdag.

– Det blev besluttet på den internationale arbejderkongres i Paris året før, forklarer Knud Knudsen, der er lektor og forsker i arbejderhistorie ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet, overfor Arbejderen.

Kampen for otte-timersdagen var en fundamental kamp.

– Kampen handlede om fri tid, kroppens grænser og om tid til børnene, siger Morten Thing der er historiker fra Roskilde Universitet.

Fri tid var nødvendigt af mange årsager. Kroppen havde sine klare grænser, og alle over 35 år vidste det i 1890. 

– Børnene var også et problem, for der var ikke nogen børneinstitutioner og stadig flere kvinder var tvunget til at arbejde, for at familien kunne klare sig, siger han.

Så kampen for mere fri tid handlede også om, at arbejderbevægelsen skulle kunne mobilisere medlemmerne.

En blodig affære

Hvorfor det lige blev den 1. maj, der blev markør for arbejderes vilkår rundt om i verden, det kan begivenheden fra maj 1886 fortælle os noget.

– Når valget faldt på den 1. maj, skyldtes det, at der i USA var tradition for at demonstrere for otte-timersdagen den 1. maj, siger Knud Knudsen.

I Chicago i 1886 gik demonstrationerne hårdt for sig, og der opstod generalstrejke og tumult dagene efter 1. maj.

– Der blev kastet en bombe mod politiet, og der udbrød tumult. En gruppe anarkister blev anholdt, og syv af dem blev dømt til døden for forbrydelsen, fortæller Knud Knudsen. 

Fire af anarkisterne blev henrettet, selvom det senere viste sig, at de var uskyldige. Begivenheden er efterfølgende kendt som "Chicago martyrerne"

Så på den internationale arbejderkongres i Paris i 1889 blev datoen 1. maj valgt for at mindes de uskyldigt dømte, forklarer Knud Knudsen. 

Fælledparken som symbol

Nørre Fælled i København var en plads, som arbejderbevægelsen benyttede som arena for demonstrationer – det var før Fælledparkens tid, fortæller Knud Knudsen.

Søndag den 5. maj i 1872 indkaldte Louis Pio – arbejderbevægelsens leder og medstifter af en dansk afdeling af Internationale, til et møde for arbejdere på Nørre Fælled i København.

Politiet forbød mødet, men en stor mængde arbejdere mødte op på Fælleden på trods af politiets forbud, og det førte til voldsomme sammenstød.

Pio selv blev, sammen med de to andre ledere i arbejderbevægelsen, Harald Brix og Paul Geleff, arresteret og dømt lange fængselsdomme. Og Pios organisation Internationale blev året efter forbudt, skriver danmarkshistorien.dk.

"Slaget på Fælleden", som begivenheden også kaldes, var arbejderbevægelsens første åbne sammenstød med myndighederne. 

Fælledparken danner stadig den dag i dag – 144 år senere, en symbolsk ramme om arbejdernes kamp for bedre arbejdsvilkår.

Anno 2016 

1. maj-mødernes storhedstid kom først senere i 1900-tallet.

Traditionen tro er programmet for 1. maj i Fælledparken i København spækket med politiske taler, musik og sang. 

Arbejderforskeren vurderer, at de største 1. maj-arrangementer har fundet sted i 1970'erne.

– Traditionelt var 1. maj tidligere afgrænset til at være arbejderbevægelsens fest og kampdag. Men i 1970'erne blev det i ungdommen mainstream at være venstreorienteret. Så i det årti deltog mange unge, som ikke havde bånd til fagbevægelsen, siger Knud Knudsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. apr. 2016 - 09:52   30. apr. 2016 - 10:12

Historie

kkp@arbejderen.dk