I dag er det 100 år siden at den franske socialist og første redaktør for avisen L'Humanité, Jean Jaurès, blev skudt og dræbt ved et attentat i Paris.

Jean Jaurès kom fra en borgerlig middelklassefamilie i byes Castres i Sydfrankrig. Han var docent i filosofi og sad i deputerkammerat som socialist fra 1902 til 1014.

På grund af sit engagement mod krigsforberedelserne blev Jaurés forfulgt i den franske presse og udhængt som landsforrædder.

I 1904 grundlagde han avisen L'Humanité, som han var redaktør for frem til sin død. L'Humanité, som siden blev kommunistisk, er i dag den største avis på den franske venstrefløj med et oplag på omkring 45.000.

Jaurès gav aldrig sin fulde tilslutning til den videnskabelige marxisme, men troede på en idealistisk og humanitær socialisme. Han arbejdede for at forene de franske socialister, som var splittet i en række fraktioner.

Indædt krigsmodstander

Jean Jaurès kæmpede indædt for at hindre udbruddet af Første Verdenskrig, som han tidligt forudså i bogen "Den nye hær" fra 1910.

Ved en ekstraordinær fransk socialistkongres mod krigen den 14.-19. juli 1914 fik han vedtaget en resolution om generalstrejke i tilfælde af krigsudbrud.

På grund af sit engagement mod krigsforberedelserne blev Jaurés forfulgt i den franske presse og udhængt som "landsforrædder" og "tysk agent".

Morderen frifundet

Den 31. juli 1914 blev Jean Jaurès skudt på en café i Paris af nationalisten Raoul Villain. Morderen blev i 1919 frifundet, da juryen fandt, at havde handlet ud fra "patriotiske motiver".

Den 1. august 1914  – dagen efter drabet på Jaurés – brød Første Verdenskrig ud.