Når man siger Rosa Luxemburg siger man ofte også Karl Liebknecht.

De fleste på venstrefløjen kender Rosa Luxemburg, som ofte er portrætteret og oversat, færre kender Karl Liebknecht, som der næsten intet findes af på dansk. På Karl Liebknecht Internet Archive findes fem pjecer på dansk, ligesom der på tysk og engelsk findes biografier om ham. På tysk kan fås en dobbelt dvd om hans liv.

Den 2. december 1914 stemte Liebknecht, efter at være afbrudt i sin tale, som eneste medlem af Rigsdagen mod yderligere bevilliger til krigen, fordi den var "imperialistisk.

Karl Liebknecht er født i 1871 i Leipzig i Tyskland som søn af den kendte tyske marxist Wilhelm og dennes anden hustru Natalie, hvis far var parlamentsmedlem i Frankfurt.

Faderen, Wilhelm Liebknecht, var sammen med August Bebel, medstifter af det tyske socialdemokrati, SDAP og brevvekslede flittigt med Marx og Engels, ligesom han skrev en Marx biografi sammen med dennes svigersøn Paul Lafarque.

Som ung gjorde Karl Liebknecht militærtjeneste ved de kejserlige pioner garder i Potsdam i 1893-94. Han studerede politisk økonomi på universiteterne i Leipzig og Berlin og fik sin doktorgrad ved Würzburg i 1897, hvorefter han flyttede til Berlin og åbnede et advokatkontor sammen med broderen Theodor. 

I maj 1900 giftede han sig med Julie Paradies. De fik to sønner og en datter inden hun døde i 1911.

Faderen Wilhelm Liebknecht døde i 1900, samme år som Karl indtrådte i Socialdemokratiet. Allerede året efter blev han valgt til byrådet i Berlin, hvor han sad frem til 1913.

I 1904 sluttede Karl sig sammen med Clara Zetkin, Franz Mehring og Rosa Luxemburg og agiterede for den politiske massestrejke som kampmiddel. De var i opposition til revisionisten Eduard Bernstein, der betvivlede marxismen som videnskab. Rosa Luxemburg blev nu redaktør af partiets avis "Vorwarts".

Som advokat forsvarede han ofte andre socialister, blandt andre folk der smuglede litteratur til Rusland. Fra 1907 til 1910 var han medstifter af og blev formand for Den Socialistiske Ungdomsinternationale. Det var også i 1907 han skrev sit manifest "Militarisme og anti-militarisme" og blev idømt halvandet års fængsel. Mens han sad der, blev han valgt til det preussiske Repræsentanternes Hus.

Eneste stemme mod krigen

I 1912 blev Karl Liebknecht valgt ind i den tyske Rigsdag. Han var desuden aktiv i Anden Internationale, hvor han fremstår som leder af den markante venstrefløj, der er anti-militarister.

I 1914, hvor Første Verdenskrig starter, giftede han sig med kunsthistorikeren Sophie Ryss. Karl Liebknecht var modstander af Tysklands deltagelse i krigen, men undlod at stemme imod ved første afstemning i Rigsdagen af hensyn til partiets enhed. Den 2. december 1914 stemte han, efter at være afbrudt i sin tale, som eneste medlem af Rigsdagen mod yderligere bevilliger til krigen, fordi den var "imperialistisk, en krig for kapitalistisk dominans på verdensmarkederne og for den politiske dominans af de vigtige lande til gavn for industrien og den finansielle kapitalisme."

Det er fra dette tidspunkt, arbejderbevægelsen spaltes i en reformistisk og revolutionær retning, hvilket betød, at der i 1919 oprettes en Kommunistisk Tredje Internationale, Komintern.

Efter afstemningen mødtes Karl Liebknecht, Rosa Luxemburg, den senere DDR-præsident Wilhelm Pieck, Hermann Duncker, Paul Levi med flere hos Luxemburg privat og vedtog at føre kampagne mod krigen og blive i Socialdemokratiet SPD.

Flere fra gruppen blev anholdt, og man startede illegalt ’Spartacusforbundet’ og avisen ’Spartacus breve’. Man argumenterer nu for at omdanne krigen til ren socialistisk revolution. Liebknecht udgav pjecen "Hovedfjenden er hjemme", der understregede, at det var den tyske imperialisme og dets hemmelige diplomati, der skulle bekæmpes af det tyske folk i en politisk kamp i samarbejde med arbejderklassen i andre lande, hvis kamp var mod deres egne imperialister.

Han skrev desuden "Lær alt, glem ikke noget".

Lenin var uenig med Rosa Luxemburg, der mente at man skulle stoppe verdenskrigen gennem masseaktioner. Han mente, man skulle vende den imperialistiske krig til borgerkrig, da en borgerkrig i Rusland ville svække zaren og muliggøre en socialistisk revolution, hvilket han fik ret i.

Fængslet og benådet

Karl Liebknecht var en aktiv kæmper. Rosa Luxemburg skrev om ham: "Han syntes aldrig at blive træt… ud over at tale ved møder, lave kontorarbejde, og optræde som forsvarsadvokat i retten, kan han stadig bruge hele nætter på at debattere og drikke lystigt med kammeraterne. Og selv om gadens støv dækkede hans sjæl til tider, kunne det ikke dække den ægte begejstring, som gennemsyrede alle hans aktiviteter’.

I 1915 blev Karl Liebknecht indkaldt til østfronten som soldat, men nægtede at kæmpe og blev sat til at begrave de døde. Han røg dermed ud af såvel det preussiske parlament som Rigsdagen. Grundet sit helbred vendte han dog hurtigt tilbage.

Spartakisterne organiserede en succesfuld 1. maj demonstration i 1916 med tusindvis af deltagere på Potsdamer Platz i Berlin. Karl Liebknecht, der var i uniform, talte under parolerne "Ned med regeringen" og "Ned med krigen!". Han blev arresteret og idømt to et halv års fængsel for forræderi. Da dommen faldt, var der demonstrationer og strejker overalt i Tyskland, blandt andet strejkede 50.000 arbejdere i ammunitionsfabrikkerne.

I tugthuset i Luckau skrev han flere pjecer imellem han flikkede sko.

Under en generel amnesti blev han den 23. oktober 1918 benådet og fik en stormende modtagelse. Karl Liebknecht blev nærmest båret til den sovjetiske ambassade af arbejdere og spartakister. Han er nu den reelle leder af forbundet, og dets avis "Die Rote Fahne" sammen med Rosa Luxemburg.

To timer efter socialdemokraten Scheidemann havde proklameret "Den Tyske Republik", proklamerede Liebknecht, fra en slotsbalkon i Berlin, "Den Frie Socialistiske Republik".

Mens der overalt i byen hang plakater, der opfordrer til "Dræb Liebknecht! Så får I fred, brød og arbejde", blev han arresteret den 7. december på Die Rote Fahnes kontor. Han blev dog befriet, men linjen var lagt.

Den 30. december 1918 – 1. januar 1919 blev Tysklands Kommunistiske Parti, KPD, stiftet. Det byggede på den marxistisk skolede gamle venstrefløj i Socialdemokratiet, aktive fra den socialistiske ungdom og flertallet fra det uafhængige socialdemokrati, USPD

Vejen i døden

14 dage efter KPD’s stiftelse starter de kontrarevolutionære kampe, der ofte fejlagtigt er fremstillet som KPD’s januar-opstand. Karl Liebknecht og Pieck støttede man gik i kamp, mens Rosa Luxemburg havde forbehold. Der var udsat dusører på 100.000 mark til den, der skaffede Karl eller Rosa – død eller levende.

I sin sidste artikel i Die Rote Fahne skrev Karl Liebknecht dagen før sin død: "For Spartakus betyder bål og brand, det betyder liv og sjæl, det betyder dåd og gerning for proletariatets revolution… de slagne af i dag vil være sejrherrerne af i morgen…vort program vil leve: det vil beherske den forløste menneskeheds verden. Trods alt!".

Socialdemokraterne, resterne af den kejserlige hær og højreorienterede militser, de såkaldte frikorps, sejrede og både Luxemburg, Pieck og Liebknecht blev fanget og bragt til Eden Hotel i Berlin, hvor de blev afhørt og tortureret.

Luxemburg blev skudt og liget smidt i Landwehrkanal, mens Liebknecht blev skudt i baghovedet. Officielt under flugtforsøg, men lederen af gerningsmændene, frikorpskommandant Pabst har tilstået, de begge blev henrettet.

Dagen efter mordene skrev "Social-Demokraten": "De burde være anbragt på en nerveklinik, nu blev de blodige ofre for deres eget ophidselsesværk".

På opfordring fra familien lavede den tyske kunstner Käthe Kollwitz en række tegninger af Karl Liebknecht i hans kiste, og bemærkede, der var røde blomster omkring panden, hvor han vart blevet skudt.

Han ligger begravet på Zentralfriedhof Friederichs Felde, i Lichtenberg Berlin.

I 1948 skrev Bertolt Brecht:

Gravskrift om Karl Liebknecht

Her ligger
Karl Liebknecht
Der kæmpede mod krigen
Da han blev myrdet
Stod vor by endnu.

Kilder:

• Paul Frölich: Rosa Luxemburg – ide og handling. Solidaritet 2010
• Sebastian Haffner: Revolutionen der blev forrådt. Det Schønbergske Forlag 1971
• Karl Liebknecht Internet Archive