Den 7. maj 1945 kørte en lastbil med en kiste på ladet ud ad København på vej mod Varde. I kisten lå den kun 19-årige frihedskæmper og kommunist Mogens Friis (1926-45), som var blevet dræbt i en ildkamp med en hipomand den 3. maj, da han sammen med andre var sendt ud for at likvidere denne.

Mogens Friis havde en lyrisk åre i sig og skrev mange digte, som han fik trykt i Vild Hvede, Socialdemokratens søndagstillæg og en række illegale blade.

På hver side af kisten stod to af hans venner fra Esbjerg med frihedsarmbind. Den 9. maj blev han begravet, der blev flaget på halv i hele byen, og en stor menneskemængde med frihedskæmpere i spidsen fulgte kisten til graven. Nogle mente, at det var den største begravelse, byen nogensinde havde oplevet.

Med i modstandskampen

Mogens Friis var fra Varde og gik i 1943 ind i modstandsarbejdet i Esbjerg, samtidig med at han gik i gymnasiet på Esbjerg Statsskole.

Han leverede sideløbende nyhedsstof til det kommunistiske blad Vestjyden, og modstandsbevægelsen ønskede at fastholde ham som skribent til den illegale presse, men han ville også være med i forreste linje og blev derfor opøvet i våbenbrug og deltog i en række aktioner, blandt andet mod stikkere.

Efter at være blevet student i 1944 var han med til at danne en modstandsgruppe i Bramminge/Tjæreborg, der gennemførte en række sabotageaktioner, blandt andet imod jernbaneanlæg i området, men gruppen blev revet op af Gestapo, og tre blev arresteret og henrettet i Ryvangen den 10. marts 1945.

I december 1944 gennemførte Gestapo en razzia i Esbjerg og holdt Friis’ illegale logi under opsigt, men han blev advaret og undgik at blive arresteret. Herefter måtte han forlade Esbjerg og gemte sig en periode på Lemvig-egnen. Senere kom han til Kolding og var med til at redigere et illegalt blad, men da han var stærkt eftersøgt, blev han i slutningen af april sendt til København for at tage videre til Sverige.

Da alt tydede på, at krigen snart var slut, forblev dog han i Købehavn og deltog i aktionen den 3. maj, som kostede ham livet.

Lyrisk åre

Mogens Friis havde en lyrisk åre i sig og skrev mange digte, som han fik trykt i Vild Hvede, Socialdemokratens søndagstillæg og en række illegale blade.

I 1942 blev han redaktør af gymnasiets skoleblad og var ikke forsigtig med, hvad han skrev om tyskerne, og bladets julenummer blev derfor konfiskeret af Undervisningsministeriet.

Samtidig gik han i gang med at skrive et skuespil og senere yderligt et, der aldrig blev færdiggjort. Det blev også til en roman, der blev færdig i 1944. Alle hans efterladte manuskripter befinder sig i dag i Historisk Samling fra Besættelsestiden i Esbjerg.

Efterladte digte

I slutningen af 1945 udgav Gyldendal et udvalg af hans digte med et forord af Harald Herdal, hvor denne blandt andet skrev: "Der skal ikke bruges store ord om dem (digtene red.). Først og fremmest røber de jo, hvad det kunne være blevet til".

Bogen blev anmeldt i DKP’s ugeavis for Vest- og Sønderjylland, Folkets Røst og fik denne bemærkning af Aksel Larsen i et brev til bladets redaktør, Karen Tovborg Jensen: "Ville det ikke være bedre at bringe noget aktuelt stof end et digt om vintersolhverv. Er der råd til at bruge omtrent hele side 4 til anmeldelse af en digtsamling ? Og hvorfor sættes denne anmeldelse op med dobbelt ”skudt” petit, mens rigsdagsreferaterne sættes kompres petit?" 

Dertil svarede Karen Tovborg, at "verset om vintersolhverv og boganmeldelsen af Mogens Friis’ digte har jeg taget med, fordi Mogens Friis var en af de unge, der faldt i modstandskampen for Danmarks frihed. Han kom fra borgerskabet, men var medlem af det kommunistiske parti… For øvrigt er det da nogle gode vers. Grunden til at dette – var sat dobbelt skudt var den, at jeg gerne både ville hædre ham og hans vanføre, umådeligt dygtige kammerat Oluf Lauth, der har skrevet artiklen…"

Digtsamlingen findes på biblioteket, men det er også muligt at købe den i en elektronisk udgave hos Saxo i Arne Herløv Petersens serie Klassikere under titlen Krigsår, hvor der er tilføjet yderligere tre digte.

Anvendes i folkeskolen

Mogens Friis’ digt til minde om kommunisten Aksel Ejnar Andersen, der oprindeligt boede i Odense, men af partiet blev sendt til Esbjerg, og blev skudt af tyskerne under 'flugtforsøg' i december 1943, er indenfor de sidste par år blev kendt. Sangeren og komponisten Eddie van Lüthje har sat musik til digtet og optrådte med det første gang ved et arrangement i Faxe Fredsgruppe i november 2014.

Det bliver også brugt som undervisningsmateriale i folkeskolen, hvor elevernes opgave blandt andet går ud på at fortolke digtets formål og dets sproglige virkelighed. Samtidig får eleverne mulighed for gennem spørgsmål at lære noget om modstandskampen.