Den 28. maj 1871 gjalder kanon- og geværskud i Paris gader, især omkring kirkegården Pere-Lachaise. Nedkæmpelsen af Pariserkommunen er gået ind i sin sidste fase.
Den 21. maj trænger den franske hær ind i byen og påbegynder ”den blodige uge”, en regulær nedslagtning af Kommunarderne.
Den revolutionære situation, der opstår i foråret 1871, springer ud af mange års stigende utilfredshed og øget politisk bevidsthed blandt den voksende arbejderklasse i storbyerne. Den katastrofale krig imod det spirende Tyske Kejserrige i efteråret 1870, som ender med en tysk belejring af Paris bliver den begivenhed, der gør oprøret muligt.
Tre måneders revolution
Oprøret bryder for alvor ud den 18. marts, da Nationalgarden, som tæller titusindvis af byens borgere og er stærkt præget af revolutionære ideer, begynder at beslaglægge hundredevis af kanoner, som hæren har opmagasineret rundt omkring i byen.
Ved de efterfølgende sammenstød mellem hæren og ”kommunarderne” nægter hærens soldater at skyde på Paris borgere og går i stort tal over til oprørerne. Kort tid efter forlader regeringen byen. De revolutionære kræfter har vundet magten i Paris, men er nu i åben krig med den siddende regering under Adolphe Thiers og må handle hurtigt for at sikre sin position.
Den 26. marts afholder Kommunen valg, og en bredt sammensat regering begynder et par dage senere sit arbejde i en euforisk stemning. I de kommende uger gennemfører Kommunen en række radikale lovændringer såvel som en række specifikke tiltag for at forbedre forholdene for Paris’ arbejderklasse.
Druknet i blod
Pariserkommunen er dog i længden dødsdømt. Thiers regering indgår en aftale med tyskerne om nedkæmpelse af Kommunen. Den 21. maj trænger den franske hær ind i byen og påbegynder ”den blodige uge”, en regulær nedslagtning af Kommunarderne, som efterlader op mod 20.000 dræbte borgere. Særligt brutale bliver de sidste kampe og efterfølgende massehenrettelser ved Pere-Lachaise-kirkegården.
Pariserkommunen blev druknet i blod, men har siden tjent som inspiration og læreeksempel for revolutionære over hele verden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278