08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Pariserkommunens fald

Druknet i blod

Pariserkommunens fald

I maj 1871 trænger den franske hær ind i Paris for at nedkæmpe Pariserkommunen. Det nye revolutionære bystyre var resultatet af et oprør, der har varet siden marts samme år, men den 28. maj er det endegyldigt slut, og over 20.000 kommunarder er døde.

Opstanden, der blev kendt som Pariserkommunen, begyndte i marts 1871 og blev slået endegyldigt ned i maj samme år. Blandt andre Karl Marx fulgte grundigt med, og hans skrift "Pariserkommunen" fra samme år var en grundig undersøgelse af forløbet.
Opstanden, der blev kendt som Pariserkommunen, begyndte i marts 1871 og blev slået endegyldigt ned i maj samme år. Blandt andre Karl Marx fulgte grundigt med, og hans skrift "Pariserkommunen" fra samme år var en grundig undersøgelse af forløbet.

Den 28. maj 1871 gjalder kanon- og geværskud i Paris gader, især omkring kirkegården Pere-Lachaise. Nedkæmpelsen af Pariserkommunen er gået ind i sin sidste fase.

Den 21. maj trænger den franske hær ind i byen og påbegynder ”den blodige uge”, en regulær nedslagtning af Kommunarderne.

Den revolutionære situation, der opstår i foråret 1871, springer ud af mange års stigende utilfredshed og øget politisk bevidsthed blandt den voksende arbejderklasse i storbyerne. Den katastrofale krig imod det spirende Tyske Kejserrige i efteråret 1870, som ender med en tysk belejring af Paris bliver den begivenhed, der gør oprøret muligt.

Tre måneders revolution

Oprøret bryder for alvor ud den 18. marts, da Nationalgarden, som tæller titusindvis af byens borgere og er stærkt præget af revolutionære ideer, begynder at beslaglægge hundredevis af kanoner, som hæren har opmagasineret rundt omkring i byen.

Ved de efterfølgende sammenstød mellem hæren og ”kommunarderne” nægter hærens soldater at skyde på Paris borgere og går i stort tal over til oprørerne. Kort tid efter forlader regeringen byen. De revolutionære kræfter har vundet magten i Paris, men er nu i åben krig med den siddende regering under Adolphe Thiers og må handle hurtigt for at sikre sin position.

Den 26. marts afholder Kommunen valg, og en bredt sammensat regering begynder et par dage senere sit arbejde i en euforisk stemning. I de kommende uger gennemfører Kommunen en række radikale lovændringer såvel som en række specifikke tiltag for at forbedre forholdene for Paris’ arbejderklasse.

Druknet i blod

Pariserkommunen er dog i længden dødsdømt. Thiers regering indgår en aftale med tyskerne om nedkæmpelse af Kommunen. Den 21. maj trænger den franske hær ind i byen og påbegynder ”den blodige uge”, en regulær nedslagtning af Kommunarderne, som efterlader op mod 20.000 dræbte borgere. Særligt brutale bliver de sidste kampe og efterfølgende massehenrettelser ved Pere-Lachaise-kirkegården.

Pariserkommunen blev druknet i blod, men har siden tjent som inspiration og læreeksempel for revolutionære over hele verden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. maj. 2014 - 09:25   28. maj. 2014 - 09:27

Historie

Martin Hedlund Fink
Historiker

Skribent på Arbejderen og cand.mag. i Historie fra Roskilde Universitet.