Den 20. april 1949 åbnede i Paris Verdensfredskongressen, hvortil Picasso havde skabt den berømte fredsdue.

En af deltagerne var den amerikanske sanger Paul Robeson, der holdt en tale, som fik alvorlige konsekvenser for ham, fordi han blandt andet tillod sig at sige, at "det er utænkeligt, at amerikanske sorte vil gå i krig på vegne af dem, som har undertrykt os i generationer, imod et land (Sovjetunionen) som på en generation har rejst vore folk til fuld menneskelig værdighed".

Nogle år efter talte Pete Seeger med en ung mand, hvis far havde deltaget som politiofficer, og han fortalte, at balladen var arrangeret af KKK og politiet.

Udtalelsen blev i en fordrejet version rundsendt i hele USA og skabte røre. De fordrejede udtalelser faldt især Ku Klux Klan (KKK) og de højreorienterede veteraner fra anden verdenskrig for brystet. For at isolere Paul Robeson efter at han var kommet tilbage fra Europa, havde komiteen for uamerikansk virksomhed i juli 1949 indkaldt den sorte baseballspiller Jackie Robinson, for at han skulle bevidne rigtigheden af udtalelsen. Han "bekræftede" dem, og høringen havde sin virkning.

Koncert i Peekskill

En lokal avis i Peekskillområdet opfordrede til med alle midler, dog ikke vold, at forhindre en planlagt udendørs koncert med Paul Robeson i Peekskill den 27. august til fordel for borgerretskongressen. Da de første gæster ankom til koncerten, havde bøller blokeret indgangene og afbrændt bøger, grammofonplader og klapstole. De angreb tilskuerne med sten og baseballkøller, der blev afbrændt kors, og en dukke forestillende Paul Robeson blev lynchet.

Da denne ankom og så, hvad der var sket, aflyste han koncerten. Politiet greb ikke ind under henvisning til, at koncerten foregik på et privat område.

Optøjerne vakte stor vrede over hele USA, og der blev afholdt mange protestmøder, blandt andet i Harlem hvor 15.000 deltog. Her meddelte Paul Robeson, at koncerten ville blive gennemført søndag den 4. september i Peekskill, dog ikke samme sted som den aflyste.

Ny koncert

Med biler og busser ankom 25.000 mennesker for at overvære den to timer lange koncert, hvor forfatteren Howard Fast var konferencier, og som åbnedes med klassisk musik, efterfulgt af optræden af Woody Guthrie, Pete Seeger og Lee Hays, og som afslutning kom Paul Robeson på scenen.

For at sikre, at koncerten kunne gennemføreres, havde en række fagforeningsfolk organiseret et vagtværn omkring scenen, der især skulle beskytte Paul Robeson, som var blevet truet på livet. Koncertgængerne blev modtaget af demonstrerende bøller, men det kom ikke til nogen konflikter før og under koncerten.

Men da busser og biler skulle køre væk fra området, dirigerede politiet dem bevidst ad en anden vej end den, de var kommet ad, gennem en skov med dårlige, bakkede og snoede veje, og lige pludselig blev de angrebet af bøller med sten og skud. Nogle blev hevet ud af busserne, og det lykkedes også bøllerne at vælte nogle af dem. Der opstod vild panik, da mange blev såret, og en del chauffører forlod deres busser, således at 1.000 deltagere stod tilbage.

150 mennesker blev såret, og selvom der både var stats- og lokalpoliti tilstede, blev der ikke grebet ind. Der blev råbt smædeord som smovs, kommunistsvin og niggerelsker, og man holdt sig ikke tilbage for at råbe til jøderne, at "Vi Hitlers drenge er her for at afslutte hans job". Bøllernes optræden gik også udover en tilfældig bus fra New York med en gruppe sorte, som var på vej hjem fra en udflugt til Roosevelts hus i nærheden.

Da 300 af de overfaldne henvendte sig til guvernøren for at klage over, at politiet ikke havde grebet ind, ville han ikke tale med dem, men udtalte, at det var kommunisterne, der havde provokeret til vold og var årsag til balladen. De samme holdninger kom ligeledes til udtryk i en del af pressen, og det resulterede i, at 80 planlagte koncerter med Paul Robeson blev aflyst, og at han i 1950 fik inddraget sit pas, som det først lykkedes ham at få tilbage efter en retssag i 1958.

Arrangeret ballade

Nogle år efter talte Pete Seeger med en ung mand, hvis far havde deltaget som politiofficer, og han fortalte at "balladen var arrangeret af KKK og politiet. De havde placeret personer med walkie talkies gennem hele skoven og havde omringet området som en kampplads".

>> LÆS OGSÅ: Pete Seeger - håbet sanger

Der skulle gå en del år, før myndighederne i Westchester undskyldte det skete, og det gjorde myndigheder så igen i 1999 i forbindelse med et arrangement, som de stod for i anledning af 50-årsdagen for den skandaløse hændelse, hvori Paul Robeson jr. og Pete Seeger deltog.

Man kan så spørge, hvorfor man skal beskæftige sig med denne begivenhed, der foregik for 70 år siden, og som er historie, men sådan er det desværre ikke. I 2003, efter at USA havde invaderet Irak, blev kunstnere, der var modstandere af krigen, boykottet af en række radiostationer og havde svært ved at få lov til at optræde som konsekvens af Bush's parole om, at enten er du for mig eller imod mig.