De tyske socialdemokraters kamp for at vælte det faldefærdige kejserdømme var på sit højeste, da en domstol i Frankfurt am Main den 20. februar 1914 dømte den polskfødte Rosa Luxemburg (1871-1919) til fængsel i 14 måneder for "at opildne til oprør mod den eksisterende orden". Hun blev hentet til afsoning og indsat i Berlins kvindefængsel den 18. februar året efter.

Rosa Luxemburg var uddannet i marxistisk økonomi og arbejdede som journalist. Hun blev født den 5. marts 1871 som Rozalia Luksenburg i landsbyen Zamosc i den russiske del af Polen.

Hele familien, en frisindet, jødisk købmandsfamilie, flyttede nogle år senere til Warzawa. I 1887 fik den 17-årige gymnasieelev kontakt til resterne af det socialrevolutionære parti "Proletariat", der blev dannet i 1882 af den polske socialist Ludwik Warynski. Det var blevet smadret af det zaristiske politi- og justitsapparat i 1886.

Fængselsdommen i 1914 var ikke den første for denne indædte anti-militarist og systemkritiker. I 1904 fik hun tre måneder for majestætsfornærmelse, i 1906 to måneder for at opfordre til "klassehad" og allerede i 1889 brændte jorden så meget under hende, at hun måtte flygte fra Warzawa til Zürich i Schweiz.

Kort efter sin løsladelse i februar 1916 blev Rosa Luxemborg atter anholdt, denne gang som et offer for kejserdømmets paniske reaktion på Berlins arbejderbefolknings protest over retssagen mod rigsdagsmedlem Karl Liebknecht den 28. juni. Hun fik to et halvt års "sikkerhedsforvaring" den 10. juli som "farlig socialistisk agitator" og slap først ud af sit fængsel den 9. november 1918, da det tyske revolution var en kendsgerning og kejserdømmet var kollapset.

Gennem hele sit fængselsophold under Første Verdenskrig var Rosa Luxemburg aktiv som forfatter og filosof. I 1916 udkom "Socialdemokratiets krise" under pseudonymet Junius, men allerede i 1913 slog hun sit navn fast som marxistisk teoretiker med hovedværket "Kapitalens akkumulation". (Die Akkumulation des Kapitals. Ein Beitrag zur ökonomischen Erklärung des Imperialismus. Vorwärts, Berlin 1913).

Hendes ry blev yderligere slået fast gennem den forsvarstale, hun leverede ved retten i Frankfurt am Main i 1914, da hun fik sin første dom. (Militarismus, Krieg und Arbeiterklasse. Rosa Luxemburg vor der Frankfurter Strafkammer; ausführlicher Bericht über die Verhandlung am 20. Februar 1914. Buchhandlung Volksstimme, Maier, Frankfurt 1914.)