Den 8. april 1864 udbryder der jubel i USA's senat. Et overvældende flertal har stemt for den trettende tilføjelse til landets forfatning, der én gang for alle gør det ulovligt at holde andre mennesker som slaver.

Afstemningen kommer midt under borgerkrigen, som har delt landet på midten mellem Unionen i nord (USA) og Konføderationen (CSA) i syd.

Slaverne er frie, men i både nord og syd ændrer de sortes forhold sig kun meget langsomt.

Slaveriets fortsatte eksistens har været et ømtåleligt emne siden uafhængigheden næsten 100 år tidligere, og USA's forfatning danser bevidst udenom emnet ved ikke at nævne slaveri, men alligevel implicit anerkende, at ikke alle mennesker i landet er skabt "frie og lige".

I 1800-tallet spidser konflikten stadig mere til mellem de nordlige delstater, som ret hurtigt har afskaffet slaveriet, og sydstaterne, hvis store landbrugsproduktion næsten udelukkende hviler på slavernes arbejdskraft. En lang række kompromisser udsætter konflikten igennem flere årtier.

Lincoln og Emancipationserklæringen

I november 1860 får valget af den republikanske præsidentkandidat Abraham Lincoln, der er stærkt kritisk overfor slaveriet, konflikten til at bryde ud i lys lue. I alt 11 af Sydens slave-stater løsriver sig fra USA og stifter CSA, og kort efter er den åbne borgerkrig en realitet.

Fra starten er Lincolns mål med krigen først og fremmest at genoprette USA som en sammenhængende stat, men i den såkaldte ”Emancipationserklæring” fra januar 1863 proklamerer Lincoln formelt, at alle slaver i de oprørske stater er frie, og dermed bliver ophævelsen af slaveriet i hele USA et krigsmål for Unionen.

Proklamationen gælder dog ikke for de slave-stater, der har valgt at forblive loyale overfor USA, og her fortsætter slaveriet en rum tid endnu.

Borgerkrigen slutter

Den 8. april 1864, da krigen for alvor er vendt til Unionens fordel, vedtager Senatet endelig den 13. tilføjelse til forfatningen som ulovliggør slaveri overalt i USA.

Det kommer dog til at tage det meste af et år og adskillige afstemninger, før Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, endeligt vedtager forfatningsændringen. Få måneder senere overgiver de sidste sydstatstropper sig og borgerkrigen er slut.

Slaverne er frie, men i både nord og syd ændrer de sortes forhold sig kun meget langsomt, og kampen for deres rettigheder fortsætter den dag i dag.