Enhedslistens årsmøde afviste – igen i år – at give de 1,12 millioner kroner, som partiet har lovet Folkebevægelsen mod EU.

Vi skal betale det, vi skylder til Folkebevægelsen. Vi skal holde de løfter, vi afgiver. På sidste årsmøde brød vi et klokkeklart løfte.
Ulf V. Olsen, Odense

48 medlemmer fra en lang række Enhedsliste-afdelinger fordelt over hele landet havde stillet forslag om, at Enhedslisten skulle betale de lovede 1,12 millioner kroner til Folkebevægelsen mod EU – og ikke kun de 470.000 kroner, som årsmødet besluttede sidste år.

– Vi skal betale det, vi skylder til Folkebevægelsen. Vi skal holde de løfter, vi giver. På sidste årsmøde brød vi et klokkeklart løfte, sagde Ulf V. Olsen, Odense, der var delegeret på årsmødet.

– Hvis vi ser på vores samlede økonomi – inklusiv indtægterne fra folketingsgruppen og EU-parlamentsgruppen – så har Enhedslisten flere penge og flere ansatte end nogensinde før. Takket være det valgforbund, vi havde med Folkebevægelsen ved valget til EU-parlamentet. Valgforbundet har udløst et medlem af EU-parlamentet plus flere sekretærer, tilføjede han.

Stemmetal udløser 1,12 millioner

Enhedslisten besluttede i 2016 at stille selvstændigt op til EU-parlamentsvalget efter tidligere at have støttet Folkebevægelsen mod EU's opstilling.

Samtidig lovede partiet, at Folkebevægelsen skulle have del i de EU-midler, som Enhedslisten ville få, hvis Folkebevægelsen ikke blev genvalgt. Folkebevægelsen skulle i så fald have et beløb svarende til, hvor mange stemmer bevægelsen leverede til det fælles valgforbund mellem Enhedslisten og Folkebevægelsen.

"Såfremt et eventuelt valgforbund kun opnår et mandat, og det tilfalder Enhedslisten, fordeles de samlede økonomiske midler, der udløses ved valg og repræsentation i EU­-parlamentet imellem parterne i valgforbundet med udgangspunkt i de opnåede stemmetal", hed det i beslutningen fra Enhedslistens årsmøde i 2016.

Ved valget til EU-parlamentet sidste år fik Enhedslisten et mandat, mens Folkebevægelsen mod EU mistede sit ene mandat.

Efterfølgende besluttede Enhedslisten på sit årsmøde sidste efterår, at Folkebevægelsen mod EU kun skulle have 470.000 kroner årligt – altså betydeligt mindre end de 1,12 millioner kroner som Folkebevægelsen mod EU's stemmeandel i valgforbundet berettiger bevægelsen til.

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten skærer i lovet støtte til Folkebevægelsen

– Vi skal give Folkebevægelsen den støtte, vi har lovet dem. Det er vigtigt, at vi bevarer vores troværdighed, sagde Lis Jensen fra Jammerbugt i debatten på weekendens årsmøde.

Til gengæld talte Pelle Dragsted og Finn Sørensen fra partiets hovedbestyrelse imod at give Folkebevægelsen mod EU de lovede 1,12 millioner kroner.

– Vi har taget en uklar beslutning, hvor vi ikke havde styr på, hvordan vi kan bruge midlerne fra EU. Hvis vi skal overføre de her penge, skal vi tage pengene fra vores normale aktiviteter – det vil sige fra vores mulighed for at uddanne medlemmer og spare op til valgkamp. Det er ærgerligt. Jeg kan godt forstå, at det har skabt uro. Men vi tog den rigtige beslutning sidste år, og den skal vi holde fast i, argumenterede Pelle Dragsted.

Forslaget blev nedstemt af 154 delegerede. 133 stemte for forslaget, og 22 undlod at stemme.

Første beretning fra Nikolaj Villumsen

Enhedslistens nye medlem af EU-parlamentet, Nikolaj Villumsen, holdt sin første beretning på årsmødet.

Han startede med at understrege, at Enhedslisten gør en forskel i EU-parlamentet.

– Enhedslisten sætter sammen med vores venner på den europæiske venstrefløj en socialistisk og en grøn dagsorden, fortalte Nikolaj Villumsen og opremsede en række konkrete eksempler.

– Når EU-parlamentet har stemt, om der skal gives EU-støtte til virksomheder, der gemmer sig i lyssky skattely eller nægter at respektere gældende overenskomst, så er det fordi, Enhedslisten har stillet forslaget. Når EU-parlamentet har stemt, om milliardstøtten til fossile brændsler skal stoppes – så er det fordi, Enhedslisten har stillet forslaget, forklarede han.

Samtidig konstaterede Nikolaj Villumsen, at det er svært at komme igennem med en rød og grøn dagsorden i EU-parlamentet.

– Jeg må sige, at det ikke er let at samle flertal for klimahandling og indsats mod skattely i budgetforhandlingerne – slet ikke når socialdemokraterne, de radikale og SF ikke vil bakke op om Enhedslistens forslag.

Villumsen understregede samtidig, at Enhedslisten også har skabt sejre i EU-parlamentet.

– For to uger siden samlede vi et flertal for at stille skrappere krav til virksomheder og investorer for at tvinge dem til at beskytte verdens skove og de oprindelige folks menneskerettigheder, og lige før sommer var vi med til at sikre, at den længe diskuterede vejpakke om arbejdsforholdene på de europæiske landeveje kom endelig i mål, forklarede EU-parlamentarikeren.

– Enhedslisten har ikke brug for EU, men det har vist sig, at EU-parlamentet har brug for Enhedslisten, sluttede han sit indlæg på årsmødet.

Ud over Nikolaj Villumsens tale var debatten om EU's konsekvenser for Danmark stort set fraværende på årsmødet.

Nyt EU-program bliver udskudt

Enhedslisten besluttede på sit årsmøde sidste år at sætte gang i en grundlæggende debat om partiets holdning til EU. Planen var, at partiet på sit årsmøde i 2021 skulle vedtage et nyt EU-program, der erstatter partiets nuværende EU-program fra 2016, der slår fast, at Enhedslisten "går ind for en dansk udmeldelse af EU", samt at Enhedslisten arbejder for at "... svække, nedbryde og afskaffe EU".

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten skal have et nyt EU-program

På årsmødet i weekenden besluttede de delegerede at udskyde beslutningen om det nye EU-program til 2022.